Nyt fra Promus - 14. januar 2013

Kære Promus-bruger

Har lige læst, at det åbenbart er ”so last year”, at sige godt nytår nu – men da det er første nyhedsskriv herfra, tillader jeg mig alligevel at bryde alle hipsterkonventioner og udbryde et: Godt nytår til alle!

Tak Grim!

Sidste lørdag aften blev den ny-indstiftede ”Tak Rock”-pris uddelt ved at større arrangement i NRGi Arena – under overskriften ”Hyldest Til Aarhus”. Prisen er indstiftet af Royal Unibrew, og er specifikt møntet på det aarhusianske musikliv. Ud af et nomineringsfelt bestående af det næsten legendariske spillested, Fatter Eskil, og metalfestivalen Metal Royale, var det ”Danmarks Grimmeste”, der trak det længste strå. Trioen bag festivalen kunne således gå fra showet 50.000 kr. rigere – penge, der efter deres eget udsagn, allerede er øremærket årets festival. Promus var inviteret med i juryen, der også bestod af Gunnar Madsen fra SPOT Festival og John Fogde fra Northside Festivalen, og vi hylder initiativet som vi håber, vil bide sig fast og blive en årlig begivenhed for byens musikliv.

Der har altid været megen diskussion om prisuddelinger – især i musiklivet. Men der er så mange ildsjæle og professionelle aktører i denne by, så et årligt – og kontant – skulderklap, kan helt sikkert være med til at motivere flere aktører, der vil bidrage til at gøre byen til en endnu stærkere musikby.
Herfra skal i hvert fald lyde et stort tillykke til Danmarks Grimmeste Festival, men også en stor tak til de øvrige nominerede; Fatter Eskil og Metal Royale – samt Pop Revo-festivalen og GAFFA, der også var med i opløbet. Det er platforme, arrangører, aktører og initiativtagere som jer, der gør at Aarhus kan titulere sig som en musikby.

Og så er vi ellers i gang igen med ugens nyt…

2017-agent – Frontløberne og Promus går sammen om nyt tilbud til unge kulturarrangører og iværksættere.

Bliv 2017-agent og vær med til at sætte gang i Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Sådan lyder tilbuddet fra projekthuset Frontløberne og Promus, som nu indleder et samarbejde om en ny uddannelse for de 18-30 årige. De to kulturinstitutioner har netop fået 70.000 til formålet fra 2017-fondens udviklingspulje. Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=558

Julaw – endnu en Promus-mentorit debuterer!

I sidste uge udkom den aarhusianske rapper Julaw med sit debutalbum "Aarhus City Slang". 10 numre præget af den vibe som hiphop havde for ca. et årti siden, før der gik swagger og autotune i det hele, og som Politikens mangeårige anmelder, Kim Skotte, gav fire flotte stjerner under overskriften; ”Ung rappers debutalbum er en fin kærlighedserklæring til Aarhus”. Henning Winther - byens "gran' ol' hip hop"-boss og bagmand bag Aarhus Took It, har været mentor på projektet. Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=559

Mød musikken i Aarhus under Musik Aarhus Festival til byens største musikmesse – lørdag d. 19. januar!

Igen i det nye år præsenterer byen det ypperste fra det frodige vækstlag, når Train, Radar og VoxHall for tredje sæson slår dørene op for to weekender i januar spækket med musik. Festivalen udvides også med en stor pladebørs, samt en musikmesse for stort set alle byens musikaktører - fra Grobund til Aarhus Symfoniorkester - præsenterer sig! Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=552

MUMA – Music Management-uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium – tjek infomøde 23. januar, kl. 19:00!!

Hvad har Bjørn Nielsen/manager for MØ, Rasmus Brandt/leder af Rap Akademiet, Johannes Dybkjær/partner i VOLUME, Morten Elley/CEO Skandinavian CPH, Sidse Gry/Volcano, Henrik Böwadt/Entertainment Manager Nokia US, Anna Brøndsted/Our Broken Garden, Thomas Lassen/Skandinavian/Hide & Seek, Ole Kjær Thomasen/Iceberg Music Group, Jeppe Kolstrup/instruktør, Martin Thim/World Perfect, Kristian Mortensen/Sony Music og Lars Knudsen/DMF Aarhus tilfælles?? Jo, de er blandt de mange der har taget diplomuddannelsen i Music Management/MUMA ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Så hvis du også har lyst til at komme videre med karrieren indenfor musikbranchen, så er MUMA-uddannelsen, som Promus samarbejder med, et rigtig godt bud. Der er infomøde, onsdag d. 23. januar – kl. 19:0 på Det Jyske Musikkonservatorium, Skovgaardsgade 2C i Aarhus. Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=542

Ny ansøgningsprocedure for ansøgninger i Aarhus Kommune!

Alle ansøgninger til de forskellige tilskudsordninger under Kulturforvaltningen i Aarhus Kommune, skal fremover udfyldes elektronisk i den nye Ansøgningsportal. Læs mere her! – og husk der er ansøgningsfrist til Kulturarrangementspuljen, fredag d. 1. februar!

Og så lige de korte…

Karrierekanonen har åbnet for tilmeldinger..

Airplay, omtale, rådgivning og koncerter på SPOT og SmukFest er på spil, når Karrierekanonen, der er et samarbejde mellem Danmarks Radio og Koda, igen åbner for tilmeldinger. Fristen er 3. februar, så hop over og tjek mere info her: http://www.dr.dk/karrierekanonen/

Arrangør i Aarhus – ny portal for alle, der ønsker at lave arrangementer i Aarhus!

Aarhus fik før jul en ny samlet portal, der skal gøre det nemmere for arrangører at finde rundt i kringelkrogene omkring tilladelser, myndigheder og arealer, når man laver koncerter i byen. Portalen har fået navnet, "Arrangør i Aarhus - AIA", og du kan læse mere om den via linket her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=540

Hvis du allerede har benyttet dig af den, så er du meget velkommen til at dele dine erfaringer med os via info@promus.dk

Tak for 2012 – har du forslag til 2013?

Vi er i fuld gang med det nye år, og er selvfølgelig i fuld gang med at forberede aktiviteterne for 2013. Så hvis du som musikaktør i Aarhus har gode indspark til et arrangement, musikbrancheemne eller kursusaktivitet, som du mener vi bør sætte fokus på, så meld gerne op! Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=556

Ny fast dato for ansøgninger til MXD – Music Export Denmark!

Femten, fünfzehn, fifteen, quinze, quince, viisitoista, femton - ja, kært tal har mange navne.. for 15 er tallet du skal huske fremover, når du søger eksportstøtte fra MXD - Music Export Denmark. Læs mere om støttemuligheder m.v. her: http://www.promus.dk/kalender.asp

KODA – nye takster og ny ordning, der gør det nemmere at bruge ”produktionsmusik”.

Koda har justeret på taksterne for brugen af musik til koncerter og arrangementer, og har samtidig gjort det lidt nemmere at bruge den såkaldte ”produktionsmusik” eller underlægningsmusikken til reklamer m.v. Læs mere her: http://www.koda.dk/nyheder/article/librarymusik-bliver-lettere-at-arbejde-med/