Nyt fra Promus - 16. maj 2011

Kære Promus-bruger

Så er ugen skudt i gang, og vanen tro er der nyt Fra Promus – denne gang med om vores nye samarbejde med Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje omkring støtte til musikvideoer, vores aktiviteter under SPOT Festivalen og lidt opfølgning på sidste uges The Future Sound of Music, samt vores nye PromusCast…

Rock’n’Reel – Filmby Aarhus og Promus går sammen om at uddele 250.000!
Film- og musikbranchen flirter ofte med hinanden, og nu bliver flirten formaliseret i Rock’n’Reel, der er et nyt samarbejde mellem Filmby Aarhus, Promus og Den Vestdanske Filmpulje. Målet med samarbejdet er at støtte produktionen af kunstnerisk interessante musikvideoer skabt af lokale filminstruktører; at promovere filmiske talenter; og at styrke netværket og samarbejdet mellem de to brancher generelt.

Læs mere om Rock’n’Reel, ansøgning og krav m.v. her!


Promus på SPOT Festival 2011
Så er vi på ”T minus 10 and counting”! Om præcis 10 dage er både den danske, og efterhånden også store dele af den internationale musikbranches øjne – og især ører – rettet mod Aarhus, når den 17. SPOT Festival officielt skydes i gang med åbningskoncerten i Aarhus Domkirke. Flere hundrede bands og solister vil blive præsenteret, og nye tiltag og trends i branchen vil blive diskuteret på en lang række seminarer blandt de mere end 2.000 branchefolk fra nær og fjern. Der vil blive netværket, snakket, hygget, drukket – og forhåbentligvis vil det hele udfolde sig under strålende solskin og blå himmel.

Promus er selvfølgelig med på festivalen med følgende aktiviteter:

26. maj: 13 – 17:00: KODA holder ”åbent hus” i Promus’ fælleskontorer.
27. maj: 12 – 14:00: Music pitch – kom og mød nye samarbejdspartnere fra reklame, spil, film og reklame.
27. maj: 16 – 16:45: Bands & Brands – Meet Jack Horner – kom til masterclass med Jack Horner fra FRUKT Communication.
28. maj: 11 – 12:30: Hvem har førertrøjen på.. stor debat om talentudviklingen i Danmark, sat i gang af Brian Holm – sportsdirektør, Team HTC Highroad.

Læs mere her!

Og glem så ikke, at to af vores ”mentoritter” - Asbjørn & the Strange Ears og Postyr Project - også kan opleves på SPOT Festivalen:
26. maj: 19:00: Postyr Project i forbind. Blue Spot, Bispetorv – feat. Teitur m.fl.
27. maj: 18:00: Asbjørn & The Strange Ears – Rytmisk Sal, Musikhuset


Siden sidst…

Future Sound of Music.
Onsdag var 60 iværksættere, lydtech-virksomheder og investorer samlet i Råbar, da Promus og Dansk Lydteknologi havde inviteret til Pitch & Matchmaking: Future Sound of Music. Læs mere og se billeder her!

PromusCast..
Podcast, SpotCast – og nu også PromusCast! Fremover vil vi lægge filmklip op på promus.dk fra vores aktiviteter, workshops, kurser m.v., så alle har mulighed for at følge lidt med i, hvad der sker i huset. Vi lægger ud med et par klip fra sidste uges besøg af sangeren/sangskriveren, Amber Rubarth, og fra forårets sidste Basic-aften med musiker og advokat Kåre Wanscher – under overskriften Basic Contracts.
Se klippet med Amber her! - og se indslag fra Basic Contracts her! - læs mere om aftenen her!


Og så lige på falderebet…
Under overskriften ”Firma snyder danske musikere for millioner”, skrev både Børsen og DR.DK/nyheder om Grooveshark og deres mildt sagt manglende villighed til at indgå aftaler med eks. danske rettighedshavere. De problemer er der jo sådan et ikke noget nyt i, men når jeg alligevel nævner det, hænger det sammen førnævnte overskrift. Endelig ser det ud til at pressen er ved at forstå, at pirateri og ulovlige tjenester ikke kun er et problem for ”de dumme pladeselskaber”, men faktisk også rammer udøverne i alvorlig grad. Håber det er udtryk for et generelt holdningsskifte, og ser frem til flere kritiske artikler fra den kant.