Nyt fra Promus - 20. februar 2013

Kære Promus-bruger

Der gik desværre lidt influenza i den, og derfor får du først dit ugentlige input nu. Beklager derfor hvis vi måske også er lidt ”sidst med det første” med nogle af nyhederne.. men mon ikke det går.. her er i hvert fald nogle overskrifter:

Lydhavnen… det mest rå sted i byen…!
Aarhus har længe haft sit eget lille ”meatpacking district” – og musikken trives og udvikler sig stadig. Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=575

Sound Of Aarhus… ny portal til det smalle..!
Steffen Paust og vennerne har sat sig for at samle det store udbud af ny dansk og international musik i byen med portalen Sound Of Aarhus. Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=576

Streaming – igen-igen..
Streaming er kommet for at blive – men der er gang i diskussionerne på blogs, sites, radio, TV og aviserne. Hvem er vindere, og hvem er tabere? Der er ikke noget endegyldigt svar, men mange betragtninger. Vi har samlet lidt aktuelle links – tjek dem her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=577

Og husk så!

GAFFA og Promus præsenterer Navneløs, Esther Maria og Ladylion til RAW Music, vol. 6 – mandag d. 4. marts!
Endnu engang byder Promus på en RAW Music-aften i Råbar, hvor en udvalgt kurator præsenterer en stribe nye musikalske talenter fra Aarhus. Denne gang er valget faldet på Peter Ramsdal, der til daglig er ansvarshavende redaktør hos GAFFA.
Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=569

Basic crowdfunding – mød bl.a. folk fra Sellaband og Booomerang, samt punkrock-bandet Broadway Killers, der hentede 70.000 DKR til deres debut-album, tirsdag d. 26. februar!
Hvordan fungerer det i praksis, og kan alle bruge crowdfunding til deres projekter? Få svar på nogle af spørgsmålene, og mød folk fra Sellaband, danske Booomerang, en erfaren fundraiser - og selvfølgelig Broadway Killers, der fortæller deres historie og giver smagsprøver på det kommende album!.
Læs mere og tilmeld dig her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=572


”Get Plugged In…” – Andy Inglis fra Music Tank er tilbage – denne gang med et intensivt 2-dages kursus – 4. og 5. marts!
Vil du vide noget om den internationale live-scene og dens aktører – så få dig meldt til når Promus igen får besøg af Andy Inglis, der denne gang vil holde et 2-dages intensivt kursus med titlen – ”Get Plugged In..”.
Kurset har netop kørt hos Music Tank i London, og på Music Management Master-linjen på Agder Universitet i Norge, og kommer nu til Promus, 4. og 5. marts. Det er gratis at deltage. Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=564

Tjek endvidere interviewet fra det engelske musik-site, Complete Music Update, hvor Andy fortæller om ”Get Plugged In..”-kurset: http://www.thecmuwebsite.com/article/qa-andy-inglis/


Vil du lære den tyske musikbranche at kende - indefra?
Så grib denne enestående chance for at få udbygget dit professionelle netværk i Tyskland med et 5 måneders praktikophold hos IHM i Hamburg. Paraplyorganisationen IHM – eller Interessengemeinshaft Hamburger Musikwirtschaft – tæller stort set alle byens aktører, fra labels, publishing over festivaler og agenter. Læs mere her: http://www.promus.dk/nyheder.asp?AjrDcmntId=566

Og så lige et par af de hurtige…

Det blev en brite….

I sidste uge blev det afsløret hvem der skal sidde for bordenden som øverste ansvarlige chef for Aarhus 2017. En udnævnelse, der var ventet på med spænding, og hvor det ser ud til, at 2017-bestyrelsen har gjort et mindre scoop. Det blev nemlig den 44-årge Rebecca Matthews, der pt. er leder af British Council i New York, og som har specialiseret sig indenfor ledelse af internationale kulturinstitutioner og tidligere haft lederstillinger i blandt andet Sydney Opera House og Australian Council for the Arts. …. Altså på papiret en erfaren dame! At hun så oven i købet har partner og søn boende i Aarhus-forstaden, Højbjerg, og igennem de sidste par år har færdes upåagtet i byens kulturliv, gør det jo ikke mindre interessant.
Nu venter vi så på programchefen, der gerne skulle offentliggøres om en uges tid, men som den nyudnævnte chef selvfølgelig lige skal være med til at udpege. Læs mere her: http://www.aarhus2017.dk/nyheder/2013/brite-i-spidsen-kulturhovedstaden


Fælleskontoret swinger…

Der er ved at være godt gang i Promus’ fælleskontor, der bl.a. huser Culture Works-drengene, Rooster Records, Heartbeat Booking & Management, Oppenheimers Eftermiddag, Idiotsikker Records og KnowTheirName. Sidstnævnte, der arbejder med ”bands og brands”, fik følgende fine omtale i branchebladet ”Markedsføring” omkring deres nyeste tiltag, hvor musikken med landets p.t. mest hypede navn, MØ, indgår i tøjfirmaet ONLY’s nye kampagne: http://markedsforing.dk/artikler/bureauer/s-dan-lyder-only

Der er stadig enkelte ledige pladser, så hvis du har gang i et musikrelateret projekt, eller ny virksomhed, så tjek mulighederne for en kontorplads lige i midten af byens musiknetværk her: http://www.promus.dk/faelleskontorerne_paa_promus.asp