20. december 2010


Kære Promus-bruger

Så blev det endelig jul – og det kan da næsten ikke være mere Disney-agtigt med både puddersne, fuldmåne og bidende frost.

Vi sender jer lige et par nyheder, og så vil vi ellers holde det lille kontor lukket for en – syntes vi selv – fortjent juleferie. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et forrygende nytår, og glæder os til 2011.


Arrangørgruppen Aarhus sætter tal på musikken i byen.
Århus Festuge opdaterer deres arrangørguide.
Singvogel var forbi.
Råbar i julen.

Arrangørgruppen Aarhus sætter tal på musikken i byen..
Arrangørgruppen Aarhus, som består af repræsentanter for en stor del af live-koncertarrangørerne i Århus, har fået udarbejdet en minirapport, der skal analysere pengestrømmene i forbindelse med byens mange koncerter på klubber og spillesteder. Undersøgelsen er foretaget som en rundspørge blandt publikum til 14 koncerter på Train, VoxHall, Musikhuset, Musikcaféen, Studenterhuset og NRGi Arena i uge 46. Og det er ganske interessante tal, der kommer på banen. Tal, der virkelig understreger musiklivets betydning for Århus!
Læs mere under fanen "info" -> "Rapporter og undersøgelser"

Århus Festuge opdaterer deres arrangørguide..
Teknisk ansvarlig ved Århus Festuge, Ingvald Birk, har udarbejdet en gedigen og meget informativ huskeliste til alle der arbejder med udendørs arrangementer i Århus. Guiden er netop blevet opdateret til 2011-versionen.

Læs mere under fanen "info" -> "branche diverse"

Singvogel var forbi..
Det århusianske music’n’poetry-projekt, Singvogel, med digteren Peter Laugesen i spidsen, var forbi Promus’ produktionslaboratorier for at indspille nyt med produceren Troels Bech ved roret.
Læs om Promus' produktionslokaler under fanen "lokaler"

Råbar i julen..
Råbar – byens første, og nu 4-stjernede raw-food-bar, vil gøre deres for at hjælpe dig igennem julens ”sule-helvede”. Således holdes der i juleperioden åbnet fra d. 27. til og med d. 30. december. Så der er god mulighed for at komme forbi og få renset kroppen ud.

Læs mere om åbningstider, menu m.v. under fanen "råbar"

- og så lige til sidst!

Basic – opsamlingsheatet 19. januar 2011!
Vi er i gang med planlægningen af de kommende Basic-kurser i foråret 2011, og lægger hårdt ud allerede onsdag d. 19. januar 2011 med et koncentreret opsamlingsheat hvor vi samler op på indholdet fra efterårets kurser. Så hvis du missede et eller flere af Basic-kurserne i 2010 - eller slet ikke har været med - så har du nu muligheden for at få hele "pakken" leveret i koncentreret form, når vi samler op på vores gennemgang af arbejdsområderne indenfor management, publishing og pladeselskab.

Kurset finder sted i Promus - Vester Allé 15, Århus C - onsdag d. 19. januar 2011, kl. 19:00

Du kan finde materiale fra de foregående kurser her under fanen "info" > "branche diverse".
- på samme side finder du også nyttige links, samt vores nye oversigtskort over den danske musikbranche.


Go’ ferie – når I kommer så langt..

De bedste hilsner

Jesper Mardahl & Anne Jensen
Promus