Nyt fra Promus - 26. novermber 2012

Kære Promus-bruger

Det bliver dejligt kort – og lige fra hoften!

RAW – Aarhus Undergrund – i aften kl. 20:00 i Råbar!

Som tidligere annonceret, præsenterer NorthSide og Promus nye navne fra den aarhusianske undergrund, når endnu en RAW-aften løber af stablen på Råbar i aften. Det er festivalens talsmand og booker, John Fogde, der har håndplukket de tre navne – Ghost Of Belle Starr, Kids Of The Wood og Los Illuminados! Der er fri entré!
Læs mere her!

Meet the creatives…

Vi sætter igen fokus på en række af de mange brugere af Promus’ fælleskontorer!
Mød Søren Sko, der udover karrieren som sanger, også arbejder med den dansk-franske konsulentvirksomhed Grand Danois Editions, der fokuserer på at levere skræddersyede løsninger af musikalsk branding til store virksomheder. Læs mere her!
Mød også Sara og Marie, der står bag SINUS - et nyt socialt netværk for elever på alle landets musik- og kulturskoler. Læs mere her!

Og til sidst, en snak med Rewan fra Brand New Records, der startede deres sangskriver/producerkarriere i et Promus’ arbejdsstudier. Læs mere her!

Læs mere om Promus’ fælleskontor og vores øvrige faciliteter her!

Husk ansøgningsfristen til SPOT Festival 2013 – tirsdag d. 4. december!

SPOT Festival 2013 foregår 3.-4. maj i Aarhus – og planlægningen af arrangementet er i fuld gang. Altså er det NU, at bands, solister, acts mv. kan ansøge om at være med. Også bookingfirmaer, managements, pladeselskaber, koncertarrangører, medier m.fl. kan foreslå danske eller nordiske acts til SPOT Festivalen. SPOT efterlyser rock, pop, hiphop, electronica, dance, alle hybriderne samt de helt nye musikalske brydninger og trends – uanset om ambitionerne er nationale eller internationale. Eller begge dele. Ansøgningsfrist: 4. december! Læs mere her!