Nyt fra Promus - 29. oktober 2012

Kære Promus-bruger

Ja, der gik lidt slendrian i den, og derfor er det noget tid siden du sidst hørte fra os…

Men nu er vi klar med ugens nyt, og vi lægger hårdt ud!

How To “Beat” The Swedes – Promus & Koda sætter fokus på nye områder af dansk musikeksport!

Svenskerne har i den grad har førertrøjen på når vi taler om ”eksport” af producere, producerteams og sangskrivere. Tænk bare på folk som Max Martin, RedOne, Anders Bagge, Andreas Carlsson, Shellback, Miike Snow, Klas Åhlund, Kristian Lundin, Rami Yacoub, Swedish House Mafia/Axwell, Steve Angelo & Sebastian Ingresso, Carl Falk, der alle er leverandører til en stjernerække af verdens største popstjerner; Lady Gaga, Madonna, N’Sync, Britney Spears, Westlife, Pink, Nicki Minaj, Kylie Minogue og Katy Perry. Denne status skæpper også kraftigt i kassen. Således omsatte STIM – den svenske pendant til Koda – for over en halv milliard kroner i 2011 på internationale copyrights – altså svenske sang/produktionsrettigheder – mod Koda’s knap 45 millioner.

Vi har fremtagende producere og sangskrivere herhjemme, men potentialet kan måske udnyttes bedre. Derfor har Promus og Koda sat en række af landets førende musikbranchefolk, sangskrivere og producere i stævne til seminar for en styrket indsat for dansk ”music copyright export” – i Promus, onsdag d. 31. oktober – så må vi jo se, om vi kan ”slå” svensken på det felt. Vi får i hvert fald fint besøg fra ”hinsidan”, når den svenske producer, musiker, sangskriver og musikentreprenør, Johan Ekelund, kigger forbi og fortæller om sit arbejde med svenske sangskrivere og producere.

Der er nu fuld deltagelse til seminaret, men du kan følge ”slagets gang” via vores Facebook og Twitter, så hop over og læs mere her!

NorthSide vælger unge bands Promus’ RAW Music med undertitlen ”Aarhus Undergrund” – 26. nov.!

Mandag den 26. november byder Promus endnu engang på en RAW Music-aften, hvor en udvalgt kurator præsenterer en stribe nye musikalske talenter til en aften på Råbar i Aarhus. Denne gang er valget faldet på John Fogde, der til daglig er talsmand og booker hos festivalen NorthSide.

John har tre nye spændende bands i ærmet, så hop straks over og læs mere her!

Basic Accounting – ”crash”-kursus i økonomi for musikere og startups!

Musikere, penge og SKAT har det ikke altid nemt med hinanden. Derfor har Promus inviteret revisor og musiker, Uffe Fink Isaksen, til at afholde et mini-kursus i de, til tider, noget komplekse regler som det er vigtigt at musikere og nystartede musikbranche-aktører er bekendt med.

Basic Accounting finder sted i Promus, mandag d. 12. november fra kl. 16:00 – 19:00 – så hop straks over og læs mere kurset og tilmelding her!

Meet The Creatives… Promus sætter spot byens nye musikbranche-aktører..

Vi har tidligere fortalt om de mange brugere vi har i Promus’ fælleskontorer.
Nu sætter vi igen fokus på en række af de nye aktører i huset under overskriften ”Meet The Creatives”. I denne uge kan du læse mere om det nystartede booking- og managementbureau, Heartbeat Music. Læs historien her!

Der er stadig enkelte pladser ledige i fælleskontoret, så hvis du er musikentreprenør og i gang med at starte ny virksomhed, er en plads i ”musiknetværkssmørhullet” i Promus en oplagt mulighed. Læs mere her!

Og så lige en række korte fra hoften…

Asbjørn – ny single og mini-turné i Tyskland fra den tidligere Promus-mentorit!
I morgen udsendes Asbjørns nye single "Bones Bad Bones", og samme dag spiller den 20-årige sanger, sangskriver og multiinstrumentalist sin første koncert på sin korte men intensive Tysklands-turné. En turné, der følger i kølvandet på sin succesfulde Tysklands-debut i forbindelse med Reeperbahn Festival i slutningen af september. I løbet af ugen bringer turnéen ham og hans band til Dresden, Berlin, Hamburg og Essen. Asbjørn runder et begivenhedsrigt år af med koncerter på Radar i Aarhus (24.11.) og på Stengade i København (1.12.)

Du kan se - og høre - den nye single - hentet fra debutalbummet Sunken Ships, der kom i april, her: http://youtu.be/6l3EAkN4u0g. Videoen er skabt af tegner og grafiker Terese Skovhus, som også stod bag fx Boho Dancer's artwork.
Som nævnt, har Asbjørn fået hjælp til sin karrierestart via Promus’ mentorordning. Læs mere om mentorordningen her!

Boomerang Crowdfunding for musikere…!
Booomerang er Danmarks første og største crowdfunding-platform, hvor musikere iværksættere, kunstnere, foreninger og andre kreative kan rejse penge til at realisere deres gode idéer og projekter.
Læs mere om mulighederne her!

Streaming – en lille anekdote fra det virkelige liv!
Fra min tidligere karriere som A&R-mand på det hedengangne EMI-Medley, modtager jeg to gange om året en royaltyopgørelse for de udgivelser, som jeg fik producerroyalty for. Da det efterhånden er 20 år siden jeg var ansat der, og de omtalte udgivelser har lige så mange år på bagen, har der i de sidste mange år ikke været udbetalt noget. Men aftaler er aftaler, så jeg har punktligt og præcist modtaget en bunke opgørelser hvert halve år, uagtet at de hidtil altid er endt med et fint ”nul”.

Men i år er var der sgu’ gevinst! Hele 144 kroner og 20 øre er der blevet udbetalt. Ikke et beløb, der indbyder til uhæmmet forbrug, men alligevel var det lidt interessant, at læse opgørelsen igennem. For førbemeldte fyrstelige sum, er faktisk primært indkomster fra streaming, og det er på baggrund af et repertoire, der som nævnt ikke har haft noget salg i de sidste 15-20 år. Men fordi det nu er tilgængeligt via Spotify, Wimp, Rdio og de andre, så bliver der lyttet til det igen (og igen), og kan altså - uagtet de små beløb – igen kradse lidt kugler ind til musikere, sangskrivere og labels – og tidligere A&R-folk med et par bonus-procenter… Alternativet var jo ingenting – så hvad kan det ikke ende med?