Nyt fra Promus - 31. oktober 2011

Kære Promus-bruger

Efter en forlænget weekend (jo, jo - vi fik jo lige en time mere i går), er vi tilbage på pinden igen…

Raw Music vol. 3 – Dig og Mig og Vi To..
Fire grupper: Foyn Trio!, Islets Of Dust, Like A Tiger og Louis Og Magneten, afholder næste RAW Music som en fælles showcase under overskriften Dig og Mig og Vi To! Alle grupper har base i det aarhusianske konservatorie-miljø, og er således flettet ind i hinandens musikalske konstellationer. Det fik sangerinden og sangskriveren Astrid Cordes fra Like A Tiger til at tage initiativet til en Dig og Mig og Vi To-showcase, hvor alle fire grupper dermed kan præsentere sig sammen. Den finder sted tirsdag d. 29. november, kl. 20:00 – i Råbar! Læs mere her!

Listen To Music With Us..
Listen To Music With Us er et nyt initiativ fra Promus, hvor vi sætter fokus på de mange nye talenter fra byen og omegnen.
”Gennem vores øvrige aktiviteter som mentorordningen, RAW-music, D.I.Y.-netværket og under vores bestræbelser på at holde os ajour med musikmiljøet, slår det os gang på gang, hvor mange nye spændende navne, der sætter deres præg på byens musikliv. Det talent vil vi gerne være med til at formidle, og håber derfor at Listen To Music With Us vil blive en slags ”pulstagning” på musikken i byen her og nu, og en vigtig platform for formidlingen af byens nye navne til musikbranchens aktører over hele landet fremover”, udtaler Jesper Mardahl, leder af Promus.
Det er intentionen at præsentere 2-3 tracks fra nye talenter hver måned via promus.dk, men som første udspil har vi dog valgt 4 tracks – nemlig et fra hver af de 4 grupper, der tegner Dig og Mig og Vi To-arrangementet, d. 29. november (se ovenfor). Så hop straks over på Listen To Music With Us, og lyt til Islets Of Dust, Like A Tiger, Louis & Magneten og Foyn Trio! her!

Mød Julaw – ugens Promus-profil
Det blev rapperen Julaw, der løb med titlen som "Aarhus Bedste Studieband 2011" i weekenden. Han har dermed vundet 2 konkurrencer på et år, og med optrædener på Aarhus Took It og ifm. det nye koncept Rap Slam Battle på Svalegangen, har han godt gang i karrieren! Og så er han også med i Promus’ mentorordning. Læs mere om Ugens Promus-profil her!

Det Jyske Musikkonservatorium starter sangskriveruddannelse – Promus er med
På konservatoriet mærkes en stigende interesse for sangskrivning både hos potentielle ansøgere og på arbejdsmarkedet, f.eks. blandt højskoler og efterskoler. Også blandt yngre rytmiske kunstnere er der en stigende interesse for at arbejde med sangskrivning. Da Rytmisk Musikkonservatorium i København sidste år begyndte en tilsvarende bacheloruddannelse, var der et overvældende stort antal ansøgere. Tiden er moden til sangskrivning – også vest for Storebælt – og derfor lancerer Det Jyske Musikkonservatorium fra studieåret 2012/13 en helt ny bacheloruddannelse i sangskrivning. Der er allerede ansøgningsfrist 1. december – så hop straks over og læs videre!

Musiconomy afholder kurser i Promus
I sidste uge skrev vi om Musiconomy-initiativet, og allerede nu kan vi præsentere to Musiconomy-kurser her i Promus.
28. nov.: Viral Markedsføring – lær at lave en effektiv video
05. dec.: Styrk dit salg


..og ugens remindere:

Orkesterkontoen – ansøgningsfrist: 15. november
Husk at der er ansøgningsfrist til Aarhus Kommunes Orkesterkonto-pulje, der bl.a. uddeler støtte til indspilning, dvs. studietid, mastering mv., trykning af demo-cd, PR-materiale, workshops, "banddoktor", transportudgifter ved koncertturneer, kompositionsarbejde samt i mindre omfang til leje af udstyr og koncerthonorar, tirsdag d. 15. november.

SPOT 2012 har åbnet for ansøgninger
SPOT Festival 2012 foregår 4.-5. maj i Aarhus og planlægningen af festivalen er i fuld gang. Derfor er det NU, at bands, solister, acts mv. kan ansøge om at være med. Også bookingfirmaer, managements, pladeselskaber, koncertarrangører, medier m.fl. kan foreslå danske eller nordiske acts til SPOT Festivalen. SPOT efterlyser rock, pop, hiphop, electronica, dance, alle hybriderne samt de helt nye musikalske brydninger og trends – uanset om ambitionerne er nationale eller internationale. Eller begge dele…

Jazz Lab workshop i Promus
Vil du vide, hvordan man som musiker booker et godt gig i New York? Mandag d. 21. november kl. 16 i Promus giver trompetisten Poul Weis et foredrag med tips om musiklivet i New York, baseret på hans erfaringer som booker på en jazzklub gennem 7 år i Greenwich Village, NY.
Læs mere her!

Rock’n’Reel – der er stadig penge i puljen!
Filmby Aarhus, Shareplay og Promus er gået sammen med Den Vestdanske Filmpulje om at udvikle filmtalenter og skabe nye samarbejder mellem film- og musikbranchen. Med til samarbejdet hører en pulje på 250.000 kroner. Det har bl.a. When Saints Go Machine nydt godt af, da de skulle producere videoen til tracket, ”Terminal One”, og flere produktioner er på vej med en række andre artister. Men der er flere penge i puljen, så hop straks over og læs videre om ansøgning, betingelser m.v. her!

.. og så lige på falderebet..


SPOTIFY – igen-igen.
Som det sikkert er de fleste bekendt, gik den længe ventede – ja, nærmest ”ikoniserede” musiktjeneste Spotify i luften herhjemme for nylig. Og efter sigende er den danske lancering forløbet over al forventning. Relativt set den største de har haft! Men i kølvandet af lanceringen pågår der til stadighed diskussioner og debat omkring tjenesternes økonomi og især afregninger til kunstnerne – og det gælder ikke bare Spotify – men generelt de nye streamingtjenester. For at få lidt indblik i debatten og diverse problemstillinger, har vi samlet en række links til internationale sites, hvor diskussionerne kører på højtryk:

De to flg. tager udgangspunkt i musikernes – ændrede – vilkår:
http://www.musicthinktank.com/blog/how-do-we-benefit-from-streaming-can-we.html
http://www.hypebot.com/hypebot/2011/09/how-much-does-a-band-earn-from-each-music-platform-uniform-notion-shares-the-numbers.htm

.. og de to her har mere streamingtjenesternes briller på:

http://www.billboard.biz/bbbiz/industry/digital-and-mobile/business-matters-how-much-do-streaming-services-1005446752.story
http://www.billboard.biz/bbbiz/others/streaming-services-are-cutting-big-checks-1005432232.story

Endvidere vil også gerne lige henvise til danske sites, der bl.a. beskæftiger sig med streaming og musikkens fremtidige forhold:
http://www.marklund.no/
http://gaffa.dk/nyhed/53487
http://www.musikparlamentet.dk/
http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1420416/laeserne-koblingen-mellem-spotify-og-facebook-irriterer/


Det var alt herfra – ha’ en god uge!