Nyt fra Promus - 4. april 2011

Kære Promus-bruger..

En ny uge er startet med høj sol og vi er – som sædvanlig – klar med et par nyheder fra det lille kontor..

Promus sætter fokus på SPOT Festivalen og MXD og ROSA’s arbejde med dansk musikeksport!
Musikeksport i dansk regi er ikke ”a walk in the park”, og som dansk musiker kan det være svært at gennemskue, hvordan det skal lykkes at breake internationalt, eller at planlægge en tour, der rent faktisk kaster noget af sig, udover timer på landevejene.

Aarhus lægger d. 27.-28. maj for 17. gang by til landets vel nok vigtigste showcase-/musikbranchefestival med internationalt tilsnit, når branchefolk og publikummer fra nær og fjern mødes for at tage pulsen på den danske og nordiske musikscene. Festivalen arrangeres af ROSA – Dansk Rock Samråd og MXD – Music Export Denmark; to organisationer, der hver især arbejder målrettet for udbredelsen af dansk rock – både herhjemme og internationalt.

Så hvis du som booker, manager, pladeselskab eller band ønsker at vide mere om SPOT Festivalens internationale strategi og de øvrige aktiviteter og muligheder, som både ROSA og MXD tilbyder, så kom og hør nærmere, når de lægger vejen forbi Promus for at fortælle mere om deres arbejde.

Oplæg:
Gunnar Madsen, ROSA/SPOT
Thomas Rohde, MXD
Promus, Vester Allé 15, Aarhus – tirsdag d. 5. april, kl. 19:00 – tilmelding her!


Kom til workshop med YourWaves!
Promus har tidligere kørt en række oplæg omkring udviklingen med de sociale medier; et område, der har stor betydning for etableringen af relationerne mellem et band og publikum, og som kan fungere som et perfekt afsæt for en kommende karriere.
Derfor holder vi til stadighed fokus på området, og har nu fornøjelsen af at kunne invitere til workshop med folkene fra det digitale kommunikationsbureau, YourWaves.

YourWaves har startet et nyt koncept som de kalder “Tips til musikere“. Konceptet går i al sin enkelthed ud på at afholde en åben workshop for musikere og musikbranchefolk, der har lyst til at blive klogere på at bruge internettet til at synliggøre deres musik.

Du kan få svar på spørgsmål og hjælp til ting som…

- Skal jeg bruge Myspace?
- Er twitter noget for vores band?
- Kommunikerer jeg godt på Facebook?
- Hvordan får man musik på Facebook?
- Finde ud af hvad Tumblr, Twitter, Ning, Bandcamp, tweet for a track, WordPress, med mange flere kan bruges til
- Osv.

Du kommer med din bærbare computer og YourWaves stiller deres viden og hjælp til rådighed i 2 timer. I den periode forsøger vi i fællesskab at løse de problemer deltagerne har.

Deltagelse er gratis, men der er begrænsede pladser, så tilmelding er absolut nødvendig.
Vi kører efter ”først-til-mølle”, så tilmeld dig nu!

Workshoppen finder sted i Promus, Vester Allé 15, Aarhus – mandag d. 11. april fra kl. 16:00 – 18:00!


Musikparlamentet inviterer til debat: Er kommercialisme det nye indie?
Er det sell-out at involvere sig med erhvervslivet, eller er det blevet mere accepteret af musiklyttere og musikere, at bands bliver finansieret kommercielt? Med andre ord – er kommercialisme det nye indie? Det vil et panel med musiker-, erhvervs-, og brancherepræsentation tage udgangspunkt i:

Panel:
Manfred Zähringer (Iceberg Music Group)
Johannes Gammelby (The Malpractice, Beta Satan, m.m.)
Freddy Larsen (Sponsor- & Event manager, Royal Unibrew A/S)

Musik:
Our Broken Garden (Solo)
Sebastian Lind

Tid og Sted:
Den 13. april 2011, kl. 19:00, Råbar/Promus, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

Pris:
30 kroner

Læs mere her!


Finalisterne til YCE Music Award 2011 er fundet!
Seks finalister er udpeget til den danske udgave af Young Creative Entrepreneur Music Award 2011.
Prisen går til den bedste unge kreative iværksætter inden for den danske musikindustri i 2010, og vinderen skal deltage i en konference i forbindelse med musikfestivalen The Great Escape. TGE finder sted i Brighton d. 12.-14. maj og er kendt som en af de væsentligste branche- og showcasefestivaler i Europa. Vinderen vil få mulighed for at præsentere sit projekt eller virksomhed for udvalgte britiske branchefolk, deltage i en paneldebat, udvikle netværk og styrke sit forretningsgrundlag på et internationalt plan.

De seks finalister i den danske udgave af konkurrencen er:

Simon Mikdal Andersen/Fairtrade Music – Fairtrade Musics mål er at give folk en ny og alternativ platform til at opdage og downloade musik fra – en platform funderet på fair betingelser for alle, som samtidig giver en hjælpende hånd til velgørende formål.

Kalle Bremer/Stella Polaris – Stella Polaris er et originalt festivalkoncept, placeret i æstetisk unikke rammer, hvor alle lige fra familier med picnickurv til teenagere og forbipasserende turister kan nyde musikken og den imødekommende atmosfære.

Sidse Gry Jeppesen/Catching Paper Planes – Catching Paper Planes er et booking- og managementbureau, som blev grundlagt for at lukke et hul i den danske musikbranche, nemlig at finde og understøtte upcoming undergrundsmusik.

Mikael Larsen/Musik Aarhus Festival – Musik Aarhus Festival er en event, hvor fire spillesteder tilsammen præsenterer seks aftener med lokale og upcoming artister. Spillestederne ser bevidst hinanden som partnere i stedet for konkurrenter.

Henrik Lynbech/Redia – Redia A/S fokuserer på at optimere brugeroplevelsen ved anvendelse af digital teknologi, primært ved udvikling af interaktive oplevelsesartefakter, der typisk placeres på offentlige steder som biblioteker og museer.

Mark Petersen/WavesOut – WavesOut er en online musikservice, der har et niche-fokus på at tilbyde streaming af electronica- og indie-genrer, gratis og lovligt.
Finalisterne repræsenterer et bredt spektrum af områder af musikbranchen, og der er ved udvælgelsen lagt vægt på projekternes innovative karakter samt potentiale for udvikling, også på et internationalt marked.

Den endelige vinder udpeges af et dommerpanel bestående af:

Christian Have/HAVE Kommunikation
Søren Krogh Thompson/Playground Music og MXD (Music Export Denmark)
Claire de Braekeleer/British Council og Young Creative Entrepreneur Network
Jesper Mardahl/Promus

Vinderen offentligøres d. 8. april 2011.
Læs Gaffas omtale her!


Er du en del af fremtidens Sounds of Music?
Promus og Netværket for Dansk Lydteknologi arrangerer – i samarbejde med bl.a. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Væksthus Midtjylland og Alexandra Instituttet – matchmaking og pitchseminar for folk med gode idéer indenfor audioområdet.

Danmark har en stolt iværksættertradition inden for lydteknologi, og indtager i dag en international styrkeposition med markante virksomheder som eks. TC Electronic, Brüel & Kjær, T-Rex, Emma Electronics, Oticon, Widex, DPA Microphone m.fl. Lydteknologierne skaber danske arbejdspladser indenfor så forskellige sektorer som måling, byggeri, sikkerhed og forsvar, sundhed og medico, audio og video, film, TV- og musikproduktion, branding, events og oplevelser, samt igennem web, mobil og handel. Det er derfor vigtigt at få motiveret nye idéer og tanker indenfor feltet, og derfor er det med stor fornøjelse, at vi nu kan invitere til matchmaking og pitchseminar her i Promus. Her vil nye iværksættere og entreprenører indenfor audioområdet få mulighed for at pitche deres idéer overfor relevante virksomheder og institutioner via speeddating og matchmaking. Endvidere vil der være en række oplæg, diskussioner og case-studies fra folk fra bl.a. B&O & Smukfest.

Promus, Vester Allé 15, Aarhus – onsdag d. 11. maj, kl. 09:00 – 16.15. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Læs mere om tilmelding mv. her!



Medlemmer af DMFF, DJBFA, DPA og Dansk Komponistforening; Mød Anders Lassen – KODA’s nye direktør!

I efteråret 2010 overtog Anders Lassen stillingen som KODA’s direktør, og siden har han arbejdet for en ny strategi, der sætter kursen for KODA’s fremtid i en globaliseret og digitaliseret verden – bl.a. ved at sænke priserne på de digitale musiktjenester.

Så hvis du er medlem af enten Dansk Komponistforening, DPA, DJBFA eller DMFF, så kom og mød Anders Lassen når han præsenterer denne nye strategi ved et ”fyraftensmøde” i Råbar i Promus, Vester Allé 15 – Aarhus, onsdag d. 13. april fra kl. 17:00 – 19:00.


.. og så lige til sidst!

"Hvem har lavet et hit?"
Således lød åbningsspørgmålet fra Anders Fredslund-Hansen fra Good Songs Publishing, da Promus forleden satte fokus på hele music supervision, publishing og sync-feltet ved et ”udsolgt” arrangement sidste tirsdag. En skov af hænder røg i vejret, og så var den aften skudt i gang.

Læs mere og se billeder fra arrangementet her!

Forsat go’ uge…

Jesper Mardahl og Anne Jensen
Promus