Nyt fra Promus - 7. februar 2011

Kære Promus-bruger

Du valgte at ”klikke igennem” ugens nyhedsbrev, så rigtig hjertelig velkommen her på promus.dk…

Musikparlamentet udskriver innovationskonkurrence..

I forbindelse med Spot Festival 2011, udskriver Musikparlamentet igen en innovationskonkurrence med fokus på nytænkning i den danske musikbranche. I år hedder opgaven; Skab et koncept der gavner dansk musikeksport og vind 10.000 danske kroner!
En herlig opgave, som vi glæder os til at se resultatet af.

Hop derfor straks over på innovationskonkurrence – læs mere, og deltag!

.. og mere Musikparlamentet!

Musikparlamentet inviterede forleden en række fremtrædende ”debattører” – Brian Nielsen/Skandinavian & Northside Festival, Henning Winther/Aarhus Took It & medlem af Kunstrådet i Aarhus Kommune, Asger Christensen/Aarhus Lydstudie og Trevor Davies/leder af 2017-sekretariatet - til debat om den aarhusianske musikscene i Råbar her i Promus.

Det blev en livlig, spændende og underholdende debat, som du kan læse mere om her!


Music supervision, publishing m.v. – ny dato!

Vi løb lige ind i et Melodi Grand Prix og dermed lidt omrokeringer i vores panel, så derfor har vi været nødt til at ændre datoen til, tirsdag d. 29. marts, kl. 19:00

Til gengæld kan vi nu præsentere et stærkt panel bestående af Jeppe Kaltoft - managing director & executive music supervisor for Upright Music og Anders Fredslund-Hansen – general manager for Good Songs/MBO. D’herrer vil sætte fokus på forholdene omkring sync, publishing, music supervision m.v. Arrangementet er en del af vores aktiviteter omkring sangskrivernetværket i Aarhus, men er selvfølgelig åbent for alle Promus’ brugere.

Tirsdag d. 29. marts, kl. 19:00 – Promus, Vester Allé 15 – Aarhus. Tilmeld dig via info@promus.dk


Husk også - Basic live – 8. februar, kl. 19:00

Livescenen har altid været en af de vigtigste platforme for formidlingen af musikken. Det er her der bliver skabt oplevelser og nærvær - hvad enten det er på klubber, spillesteder, festivaler, ydmyge barer - eller til mega-events. Men hvordan er den skruet sammen rent professionelt? Brian Nielsen fra bookingfirmaet Skandinavian vil gi' en basal indføring i de primære arbejdsområder indenfor booking, agenter, promotere, arrangører, festivaler m.v.

Basic Live finder sted i Promus tirsdag d. 8. februar kl. 19:00 – indgang via Råbar fra 18:30!

Læs mere og tilmeld dig via info@promus.dk


.. og husk endelig forårets øvrige Basic-arrangementer:

Basic Digital

Streaming, download, cloud m.v. – der er ingen tvivl om, at fremtidens musikdistribution kommer til at foregå med “nuller og et-taller”, men hvordan hænger det sammen teknologisk, rettighedsmæssigt og økonomisk. Det prøver vi at få lidt klarhed over, når vi samler et par eksperter på området, der forhåbentligvis vil kaste et klarere lys over begreberne.

Mød:
Michael Lund-Andersen – Andersen Media
Arnbjørn Joar Styrkor Marklund – Online marketing consultant

Tirsdag d. 8. marts, kl. 19:00 – Promus, Vester Allé 15 – Aarhus. Tilmeld dig her: info@promus.dk


Basic Spot, MXD & ROSA

Aarhus lægger for 17. gang by til landets vel nok vigtigste showcase/musikbranchefestival med internationalt tilsnit, når branchefolk og publikummer fra nær og fjern mødes i weekenden 27. – 28. maj for at tage pulsen på den danske og nordiske musikscene. Festivalen arrangeres af ROSA – Dansk Rock Samråd og MXD – Music Export Denmark. To organisationer, der hver især arbejder målrettet for udbredelsen af dansk rock – både herhjemme og internationalt. Så hvis du som booker, manager, pladeselskab eller band ønsker at vide mere om Spot Festivalen og de øvrige aktiviteter og muligheder, som både ROSA og MXD tilbyder, så kom og hør nærmere når Gunnar Madsen (ROSA) og Thomas Rohde (MXD), tirsdag d. 5. april, lægger vejen forbi Promus for at fortælle mere om deres arbejde.

Tirsdag d. 5. april, kl. 19:00 – Promus, Vester Allé 15 – Aarhus. Tilmeld dig via info@promus.dk

Flere aktiviteter er i støbeskeen, så hold altid øje med promus.dk, eller nyhedsbrevene…

… og så lige til sidst!

Vi er faldet over en helt fantastisk annonce i det engelske branchemagasin, Music Week, i sidste uge – Teksten er som følger:

“The Beatles seek new John Lennon!”

Desværre er der kun tale om The Bootleg Beatles, men skulle du alligevel ha’ fået behov for at udleve din indre John, så skriv fluks til auditions@bootlegbeatles.com – med mp3/foto og CV..

Fortsat go’ uge…