Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

SXSW 2011..det rykker nærmere!

Århus har Spot Festivalen, og Austin i Texas har SXSW – South By Southwest-festivalen. Begge festivaler har fået internationalt ry som værende vigtige pejlemærker – både for musikken på scenen og for musikken som forretning.

Vi har tidligere gjort opmærksom på vigtige branchefestivaler som Eurosonic og Midem, og vil derfor også lige slå et slag for SXSW - eller South By Southwest-festivalen, der finder sted i Austin, Texas til marts - nærmere bestemt fra d. 16. til og med d. 20. marts 2011 - og i øvrigt festivalens 25 års jubilæum.

Festivalen har ry for at være en af de vigtigste "meeting points" for både europæiske og amerikanske bands, og har da også været en vigtig platform for en lang række danske artister og bands, der har fået chancen for at præsentere sig overfor den amerikanske musikbranche. Der er således nærmest et utal af showcases over 5 dage festivalen varer, og som med de øvrige branchefestivaler, er der også en meget spændende og omfangsrigt program for workshops, seminarer m.v.

Check mere info og tilmelding via SXSW her!

Hvis du arbejder med booking, management, publishing eller pladeselskab - eller noget helt femte - så er både SXSW, Eurosonic eller Midem vigtige platforme for nye kontakter, netværk - og ikke mindst interessante seminarer og fede showcases. Men det koster selvfølgelig nogle penge at deltage. Check derfor de støttemuligheder, som MXD - Music Export Denmark - tilbyder for branchefolk m.v. - her!