Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Masser af sangskrivere i Århus!

Der er tilsyneladende mange sangskrivere og producere i Århus, som kan se fordelen i at kende til hinandens eksistens. Det vidner et stort fremmøde til netværkscafé på Promus om.

Under den lettere karikerede overskrift "Sangskrivere, forén jer!" havde Promus inviteret til netværkscafé for byens sangskrivere og producere, som mødte op i overbevisende antal i går i Råbar. Efter en kort rundvisning og præsentation af Promus, Promus' faciliteter og mulighederne for rådgivning, sparring eller idéudveksling, var der fri leg og tid til networking.

Til foråret vil vi på Promus have fokus på netop sangskrivere og producere, hvorfor vi forsøger at samle en interesseret gruppe, der kan arbejde som sparringspartner og "behovsafklarer" i forhold til de aktiviteter, vi sætter i søen. Oplægget til interesseområder er:

  1. seminar/kursus om international publishing, sync/music supervision, sound branding mv.

  2. samarbejde med potentielle interessenter i byen; reklamebranchen, filmbranchen, medier mv.

  3. workshops, masterclasses

  4. pitchsessions for A&R-personer, reklamebranchen, gaming-branchen

  5. evt. samarbejde med det kommende Center for Sangskrivning i København


Vi vil gerne opfordre alle der deltog i caféen, som har interesse i at arbejde med ovenstående, til at melde sig til på info@promus.dk. Skulle der være gode folk derude, som ikke havde mulighed for at deltage, er I også meget velkomne til at melde jer til den videre proces.

Vi vil forsøge at sætte et møde op hurtigst muligt efter jul og nytår.