Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Velkommen til Berlin – ny medlemsby i Music Cities Network.

Det er med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til Berlin som 6. medlem af vores Music Cities Network, der udover Aarhus, også tæller stærke musikbyer som Groningen, Nantes, Hamburg & Sydney. Som musikaktør har du nu adgang til netværk i de her byer, så brug det!

Betegnelsen musikbyer er ikke noget nyt, tænk bare på Nashville, New Orleans, Liverpool – og selvfølgelig London, Berlin og New York.
Men at bruge musik som motor for udvikling – ikke bare på det kunstneriske og kulturelle felt, men også det økonomiske, er i de senere år blevet diskuteret meget internationalt – og især p.b.a. af en rapport fra 2015, hvor Music Canada har kigget mere på at gøre begrebet Musikby til noget konkret operationelt i rapporten, The Mastering of A Music City.

De forudsætninger, der her opstilles for at by, kan kalde sig en musikby, har vi i Aarhus haft i årtier. Allerede i 80’erne blev vi udråbt som Danmarks musikby #1, og musikken har altid spillet en stor rolle, og har igennem lang tid været en vigtig del af byens kulturelle DNA.
Siden 2010 har vi i Aarhus arbejdet for at styrke den position og skabe et stærkt netværk mellem byens mange aktører, igennem oprettelsen af Promus - Danmarks første kompetence- og netværkscenter for musikmiljøet og musikbranchen. For i vores optik handler udviklingen af de kreative miljøer i høj grad om at forbinde de to ellers lidt modstridende størrelser; kunsten og det kommercielle. En stærk platform for afsætning af musik er blevet afgørende i den digitale og globale virkelighed, og derfor en vigtig for forudsætning for de mange stærke talenters muligheder for at klare sig.

For at stå stærkere i denne nye virkelighed, blev Music Cites Network startet i 2016 på initiativ af Sound Diplomacy i London, samt Hamburg Music Business Association og Promus i Aarhus.

Grundtanken med netværket er at skabe nye muligheder for medlemsbyernes musikaktører – både for dem, der står på scenen og for dem, der står bag på scenen – til at knytte nye kontakter og netværk med hinanden.

Dette sker bl.a. via en række fællesaktiviteter, netværksmøder, talent exchange-programmer og showcases. Og derfor er det også med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til Berlin som 6. medlem af vores Music Cities Network.
Netværket tæller endvidere stærke musikbyer som Groningen i Holland, der bl.a. huser Eurosonic-festivalen, Sydney i Australien og Nantes i Frankrig.

Det fejrer vi med en større præsentation af Music Cities Network, hvor du kan møde repræsentanter fra de forskellige byer, samt ikke mindst opleve stærke nye talenter fra de fem europæiske medlemsbyer,
under Reeperbahn Festivalen i Hamburg nu på torsdag d. 20. sept. i Hamburg Haus, St. Pauli Museum, Davidsstr. 17

19.00 - 19.30 MCN Reception (welcome, drinks & short intro to the network)
19:30 - 20:10 Act 1 // Athletic Progression // Aarhus
20:40 - 21:20 Act 2 // RÁN // Berlin
21:50 - 22:30 Act 3 // Voyou // Nantes
23:00 - 23:40 Act 4 // Inge van Calkar // Groningen
00:10 - 01:00 Act 5 // BBXOofficial // Hamburg

Læs mere om Music Cities Network her: https://www.musiccitiesnetwork.com/about-mcn


/files/ARKIV/Oversigt_over_arrangører.pdf