Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Open-call til SPOT+ 2020!

Har du gode idéer til en workshop, et seminar eller en debat under SPOT+, så hører vi meget gerne fra dig!

For sjette gang i træk har vi ansvaret for SPOT+ - SPOT Festivals seminar- og netværksdel.
Det er vi rigtig glade for, og vi er også i fuldt sving med det overordnede program, der bl.a. vil byde på både nationale og internationale speed meetings, og mange andre aktuelle emner omkring hvad der rører sig i musikbranchen herhjemme og internationalt.

Men vi vil meget gerne inddrage flere aktører fra branchen, der kan være med til at gøre SPOT+ endnu stærkere som musikbranchens vigtigste ”fag-weekend”! Derfor har vi en række ”åbne tider” i programmet hvor du nu får mulighed for at komme på banen med din idé til en workshop, et seminar eller en debat.

Vær obs på flg.!
Vi forbeholder os ret til at udvælge de bedste idéer og forslag.
Indhold og emne skal være af høj kvalitet og relevant i forhold til SPOT+ som musikbranchens vigtigste konference i Danmark.
Vi stiller lokale, teknik, akkrediteringer til medvirkende, samt markedsføring i SPOT+-programmet til rådighed. I særlige tilfælde yder vi refusion af transportomkostninger, men betaler ikke honorarer.
Du arrangerer aktiviteten og står selv for indhold, afvikling og invitation af gæster - i samarbejde med os.

Så hvis du er interesseret i at være med, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte på enten 86942019 eller info@promus.dk

SPOT+ finder sted på Radisson BLU i Aarhus under SPOT Festival, 1. – 2. maj 2020.

SPOT+ produceres af Promus i samarbejde med SPOT Festival og MXD.