Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Music Legacy 2017 – et nyt samarbejde mellem en række af musikkens aktører i Aarhus.

Første arrangement kommer fra musikforeningen, Nordic Room, der præsenterer Poul Krebs & Mukherjee lørdag d. 14. september.

Music Legacy 2017 er et projekt initieret af Aarhus Kommune i samarbejde med ROSA, Lydhavnen og Promus, med det formål at skabe flere nye typer arrangementer og samarbejder med musikken i fokus til gavn for musikmiljøet og borgerne i Aarhus.


Projektet trækker her på ”arven” fra Aarhus 2017 – og derfor har vi valgt at samle de nye initiativer under fællesbetegnelsen, Music Legacy 2017.

Som samarbejdspartnere for den første sæson finder man Musikhavnen, Nordic Rooms, Across The Floor og Tapetown – alle aktører med tilknytning til Sydhavnsområdet.

Nordic Room er klar med deres første arrangement under Music Legacy 2017 allerede på lørdag d. 14. september, hvor den kendte og garvede sanger og sangskriver, Poul Krebs deler plakaten med det nye amerikanske bluestalent, Mukherjee.

Arrangementet finder sted hos Frontløberne, Jægergaardsgade 152, fra kl. 13:00 – 15:00
Læs mere om tilmelding til arrangementet her: https://www.facebook.com/events/347460952828496/

Nordic Room er en forening, der arbejder for at dokumentere det nærvær der opstår ved intime koncerter. Vi arbejder frivilligt for at skabe en helt unik liveoplevelse, som man ikke finder mange andre steder.

Musikhavnen er et lokalt, kulturelt fællesskab og projekt i Aarhus; en mobil platform for musikevents og et bæredygtigt koncertmiljø, hvor alle, der nyder og elsker musik, er velkomne. Vores mål er at lade lokale musikere og byens beboere møde hinanden under attraktive vilkår.

Across The Floor er en forening for eksperimentel musik og lydkunst - en non-profit organisation, der drives af frivillige. Missionen er at tage initiativer der forbedrer betingelserne for kunstnerisk skabelse.

Tapetown er et indspilningsstudie i Lydhavnen i Aarhus. Udover indspilninger for et væld af danske og internationale bands, afholder Tapetown også mini-koncerter med publikum, samt udsender liveoptagelser via YouTube.


Hold øje med de kommende arrangementer under Music Legacy 2017 her:
Musikhavnen: https://www.facebook.com/Musikhavnen/
Nordic Room: https://www.facebook.com/NordicRoomDK/
Tapetown: https://www.facebook.com/Tapetown/
Across The Floor: https://www.facebook.com/acrosstheflooraarhus/