Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Bliv medlem af Music City Aarhus 2022!

Foreningen Music City Aarhus 2022 er nu en realitet, så hvis du arbejder i det aarhusianske musikliv, så bliv medlem og vær med til at udvikle det store musikbyår i 2022.

Vi er nu kommet godt i gang med arbejdet for at sikre, at musikfolket i Aarhus samles og kommer til at samarbejde for, at 2022 bliver musikkens år i Aarhus. Et vigtigt skridt blev taget, da bestyrelsen konstituerede sig onsdag 12. februar, hvor Astrid Elbek blev valgt til forperson, og næstforpersoner blev Camilla Aneto og Signe Tobiassen. Det betyder også, at vi nu er klar til at modtage officielle tilmeldinger til foreningen.

Jo flere medlemmer, jo større chance har vi for at sikre politisk opbakning til projektet samt sikre et økonomisk fundament for at udleve foreningens visioner. En tilmelding er desuden en håndgribelig opbakning til projektet, hvilket er essentielt i forhold til arbejdet med at sikre at hele byens musikmiljø er repræsenteret. Send derfor gerne denne mail videre til kolleger, der ikke var med til generalforsamlingen, så vi kan få så mange spillesteder, foreninger, uddannelser, festivaler, arrangørgrupper og andre musikerhverv repræsenteret i foreningen.

Som beskrevet i foreningens vedtægter er kontingentet 200,-, hvilket dækker hele indeværende år. En indmelding i foreningen sikrer dig udover løbende information om projektet også en invitation til næste års generalforsamling samt ikke mindst mulighed for at gøre din indflydelse gældende, når planlægningen af projektet for alvor går i gang.

Tilmelding sker ved indbetaling til denne konto:

NORDEA: 2251 0725 764 839 (Husk at skrive navn på indbetalingen)

Kontakt John Fogde: johnfogde@gmail.com eller info@promus.dk for spørgsmål angående tilmelding, vedtægterne, foreningens arbejde mm.

Music City Aarhus 2022
c/o PROMUS
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
tel: +45 53 89 20 19