Promus nyheder
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Support Your Local Artists!

Support Your Local Artists – Music City Aarhus, Fonden Voxhall og Promus åbner for ansøgningerne til ny tarif-pulje til aarhusianske musikere. Deadline mandag d. 20. april!

Som bekendt er landet stort set lukket ned lige nu på grund af Corona virussen. Det betyder desværre også, at der rigtigt mange musikere, kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, da der jo ikke spilles koncerter for tiden og klubber og spillesteder er lukkede.
Derfor forsøger mange musikere at pleje deres publikum med nye kreative tiltag som onlinesessions, baggårdskoncerter og altankassesang og meget mere.
Tiltag, der igen viser musikkens kraft som den stærke fællesnævner, vi vist alle har brug for i disse tider.

Men for mange musikere er der ingen økonomi i disse ellers vigtige tiltag.

- ”Det er jo næsten en surrealistisk form for dobbelt-straf for kunstnere, musikere, dansere, skuespillere, teknikere og freelancere af alle afstøbninger. Det er ikke bare truslen om sygdom, der hænger over hovedet på os, men nu også stribevis af aflyste jobs og en hel festivalsommer der er væk – og dermed ingen indtægter. Derfor har vi sammen med Fonden Voxhall og Music City Aarhus 2022 taget initiativ til Support Your Local Artists-puljen, der skal yde økonomisk støtte til de musikere, der lige nu bruger deres håndværk og talent til at bringe glæde til de rigtigt mange, der har isoleret sig derhjemme” – udtaler Jesper Mardahl, leder af Promus.

Support Your Local Artists-puljen kan ansøges af musikere fra Aarhus, der ønsker at komme ud med deres musik – og i det mindste få et honorar for indsatsen.

Vi kalder initiativet Support Your Local Artists fordi det er vigtigt, at vi som musikby støtter op om vores store talentfulde musikmiljø i denne svære tid, og vi vil samtidig opfordre andre byer og kulturmiljøer til at gøre det samme.

Support Your Local Artists-puljen på 75.000 DKK og uddeles i tariffer á 2.500 DKK pr. musiker.

Der er nu åbent for ansøgninger til puljen, og der er deadline mandag d. 20. april. Vi tilstræber samtidig en hurtig behandling således at de udvalgte initiativer kan realiseres hurtigst muligt.

Betingelserne for ansøgning til Support Your Local Artists-puljen er følgende:

1. Ansøger skal være bosiddende i Aarhus kommune.
2. Puljen henvender sig primært til professionelle musikere.
3. Der kan kun ansøges til tarifstøtte.
4. Der er ingen genremæssige krav – der kan altså ansøges fra alle musikmiljøer.
5. I ansøgningen skal du beskrive dit initiativ, samt med evt. hvem, hvor og hvornår det skal finde sted.
6. Der kan både søges til onlineaktiviteter, samt udendørsarrangementer.
7. Hvis der er tale om udendørsarrangementer (under hensyntagen til de forordninger der nu er) skal de afholdes i Aarhus kommune.
8. Det påhviler ansøger selv at sørge for div. myndighedstilladelser.
9. Support Your Local Artists skal krediteres i pressemateriale, på sociale medier m.v.

Ansøgningerne vil blive vurderet af et lille lytteudvalg bestående af medlemmer af Music City Aarhus 2022-bestyrelsen - bl.a.:
Line Tjørnhøj – musiker og komponist
Mette Dahl Kristensen – musiker, komponist og arrangør
Astrid Elbek – musiker og tidligere docent på Det Jyske Musikkonservatorium
Jonas Larsen - Institut for X/, Motherland & Aarhus Volume
Signe Tobiassen - Musikundervisning.dk

Hent ansøgningsskemaet her: /files/Ansøgningsskema_-_SUPPORT_YOUR_LOCAL_ARTISTS.doc - og send en ansøgning til info@promus.dk – re: Support Your Local Artists

Hvis du påtænker et udendørsarrangement - og igen indenfor rammerne af myndighedernes forordninger - tilbyder Ceres Park & Arena at udlåne deres 30 m2 mobilscene gratis.
Tag kontakt til Hanne Bisbo Stadsgaard for nærmere info: hbs@parkarena.dk


Vi glæder os til at læse din ansøgning - vi trænger vist alle til noget mere liv.