Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Support Your Local Artists #1

Ni nye musikinitiativer støttes af Music City Aarhus 2022
Foreningen har sammen med PROMUS og Fonden VoxHall sikret penge til en pulje med navnet Support Your Local Artists, der nu støtter ni nye initiativer skabt af aarhusianske musikere og komponister. Tillykke til Anna Jalving, Bovién & Dixgaard, Faratuben, Lydenskab, Mek Falk, Mia Ghabarou, Nevasta's Voice, ZAAR & Øyuun!

Indtjeningsmulighederne blev fjernet for rigtig mange musikere, da forsamlingsforbuddet blev indført i starten af marts, og siden da har landets musikere gjort en stor indsats via baggårdskoncerter, streamede koncerter og fællessang for at hjælpe os alle sammen med at holde humøret højt. Men disse gratis tiltag kan hverken betale huslejen eller sætte brød på bordet hos de musikere, der kan se langt efter indtjening denne sommer.

Derfor er foreningen Music City Aarhus 2022 nu gået sammen med Fonden Voxhall og PROMUS om en ny pulje med navnet Support Your Local Artists, der skal sikre betaling til nogle af de musiker som lige nu ikke ved, hvornår de igen kan få lov til at spille på en festival eller et spillested.

Lanceringen af den nye pulje genererede stor interesse i det aarhusianske musikmiljø, og efter juryen bestående af Line Tjørnhøj/komponist, Signe Tobiassen/musiker (Nelson Can) og Jonas Larsen/projektleder (Institut for X) fra Music City Aarhus 2022’s bestyrelse havde læst samtlige ansøgninger igennem blev i alt ni projekter valgt ud.

De støttede projekter spænder fra podcasts og lydbreve til musik for børn, et støtteevent for GALLO Huset og forskellige livestreamede koncerter. Donationerne til de ni ansøgere giver dermed ikke kun et bidrag til musikernes pressede økonomi, men bakker også op om innovativ tænkning i en krisetid.

- I juryen har vi haft fokus på at støtte musikere med både brede og smalle projekter for at understøtte byens mangfoldige musikmiljø, hvilket vi mener er vigtigt at værne om. Derudover har det været et fokus, at det musikalske udbytte fra projekterne også skal komme den almindelige musikelskende aarhusianer til gode for eksempel i form af koncerter i det offentlige rum, og at de vil være med til at styrke Aarhus' identitet som en levende musikby, udtaler Signe Tobiassen fra Music City Aarhus 2022’s bestyrelse.

De ni udvalgte projekter er som følger:
Anna Jalving: Udendørs violin-projekt
Bovién & Dixgaard: Podcastprojekt – Cosy Onions
Faratuben: Streamet koncert i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium
Lydenskab: Lydbreve – kompositionsprojekt
Mek Falk: Børne- og voksenkoncerter i Kildegården
Mia Ghabarou: Livestream fra TAPE
Nevasta's Voice: Genklang i Boligblokken
ZAAR: ZAAR støtteevent for GALLO Huset
Øyuun: Livestream fra Lydhavnen

Arrangementerne vil løbende blive promoveret via Music City Aarhus 2022’s Facebook-side: https://www.facebook.com/MUSIC-City-Aarhus-845256505571362/ - og håbet er, at Support Your Local Artists også i fremtiden kan støtte innovative aarhusianske projekter og på den måde både kan bakke op om spændende musikinitiativer i byen og samtidig støtte hårdt trængte musikere.