Promus nyheder
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Meet The Music Biz @ SPOT+ 2022

Ny SPOT+, nyt navn. Meet The Talent, som vi har kørt i de sidste 6 år under SPOT+, hedder nu Meet The Music Biz. Konceptet er dog stadig det samme; nye talenter - og især dem, der spiller på SPOT Festivalen, kan ansøge om møder med et udvalg af repræsentanter fra den danske musikbranche for på den måde at få skabt nye kontakter, nyt netværk - og hvem ved, måske også nye samarbejder.

(SPOT+ 2021 - foto: Allan Niss)

Med "Meet The Music Biz" søger vi at ”koble” primært nye bands og solister sammen med en række danske branchefolk og dermed være med til at åbne dørene for nye samarbejder. Arrangementet er derfor en oplagt mulighed for de mange SPOT-bands og solister for at få skabt kontakt til branchen - inden selve showet på SPOT Festival.

""Meet The Music Biz" har igennem årene givet konkrete kontakter og aftaler for en lang række musikere, så derfor byder nu vi velkommen til endnu en runde under SPOT+ i 2022.

Mød: Mød bl.a.: Julia Bratland & Patrick Christensen/SONY Music, Ronni Vindahl/Beachy Records, Jan-Erik Stig/Warner Music Denmark, Søren Mensberg/3rd Tsunami, Andreas Løwén, Niels Lindgreen & Sofie Høj/The Artist, Nick Foss/Mermaid Records, Jens Karlsson & Thomas Bredahl/heartbeat Management, Christian Backman/The Music Company, Søren Juncker/No3, Anders Wind/Bullet Booking, Thomas Børresen/Labelmade Records & Management, Peter Munck/Virgin/Universal Music, Frederik Haumann & Jonas Elbrønd/United Stage og Mathias Binder/PDH Music

Deadline for ansøgning: Tirsdag d. 19. april, kl. 12:00!

"Meet The Music Biz" finder sted:
Fredag d. 6. maj fra 11:30 -12:30 på Radisson BLU


VIGTIGT!
Hvis du ønsker at deltage, så send os en ansøgning via email med et par linjer om dit band/projekt, samt links til FB, web og musik og husk at angive hvem du ønsker at mødes med. Vi kan dog ikke garantere at kunne imødekomme alle ønsker.

• "Meet The Music Biz" henvender sig til bands/solister, D.I.Y.-projekter og nye musikbrancheaktører, der har en vis erfaring og har været igennem en musikalsk udvikling og modning, og som nu er klar til det næste store spring i karrieren.

Det er altså IKKE tale om en coaching/sparrings-session på sangskrivning og karriereudvikling for nystartede bands og solister, men om et mere "kontant" såkaldt B-2-B-møde!

Bands/solister, der i forvejen spiller på SPOT Festivalen, vil blive prioriteret.

• Hver deltager får max. 9 min. med den eller de branchepersoner, man har ansøgt om at mødes med. Det gælder altså om, at man som evt. deltager er forberedt på at kunne præsentere sit band, sin musik og ønsker og forventninger så præcist, som muligt.

• Demoer, projekter, bands m.v. skal ha' et professionelt niveau! Husk at medbringe lytteudstyr; MAC/PC, iPhone eller lign., og et ekstra sæt hovedtelefoner!

• Vi gennemgår alle ansøgninger for en ”præ-kvalificering”, og forbeholder os ret til at afvise ansøgninger.


Du er velkommen til at kontakte os hvis du ønsker råd og vejledning inden du ansøger om deltagelse. Kontakt os på 53 89 20 19 eller på mail: info@promus.dk - og ring hellere en gang for meget end en gang for lidt!

Vi åbner for ansøgningerne nu – og som sædvanlig er det med løbende ansøgning, så det er ”first come – first serve”.

Hvis du bliver tilmeldt, er det bindende. Der vil være et "no-show"-fee på 1.500,- DKR hvis du udebliver uden afbud!

Vi forbeholder os ret til at udvælge ansøgerne!
Send din ansøgning til: info@promus.dk

Deltagelse i “Meet The Music Biz” kræver adgang til SPOT+!
Læs mere om billetter her: https://spotfestival.dk/billetter/

Præsenteret af Promus i samarbejde med SPOT Festival og støttet af Koda Kultur og Statens Kunstfond