Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Hvem har førertrøjen på?

SPOT Festival er som altid vært for et spændende seminar-program, og Promus arrangerer i den forbindelse et debatseminar om talentudvikling, hvor vi spørger: Hvem har førertrøjen på?

Vi har gennem et stykke tid stillet os selv spørgsmål à la:

  • Hvad dælen er egentlig vækstlaget?
  • Er der enighed om målet med talentudvikling?
  • Prioriterer vi støttepengene til talentudvikling og vækstlagsinitiativer godt nok?
  • Hvem skaber merværdi for udøverne?
  • Skal vi tænke mere internationalt?
  • Er aktørerne gode nok, eller skal der andre partnere på banen?
  • Hvad er uddannelsesinstitutionernes rolle?
  • Spillesteder, bookere, pladeselskaber, publishers, managers – hvem har førertrøjen?

De udspringer af oplevelsen af, at der aldrig har været så meget fokus på vækstlag og talentudvikling herhjemme, som der er lige nu! Så i kølvandet på pengestrømsanalyser, debat om støtteordninger, nye ekspertanbefalinger, spillestedskrise og den generelt noget negative økonomiske udvikling i musikbranchen kridter vi nu banen op til en seriøs debat om, hvordan der skal arbejdes med talentmassen for at opnå den største effekt. Flere aktører mener tilsyneladende at kunne gøre krav på førertrøjen, og mange præsenterer sig som udviklere af den musikalske talentmasse eller det såkaldte vækstlag. Men hvem er i virkeligheden ”bedst til talentudvikling”? Vi samler en række personer fra den danske musikbranche og beder dem om at forklare, hvor netop de befinder sig i feltet.

Til at sætte i gang har vi inviteret Brian Holm - sports director for Team HTC-Highroad - , som vil give eksempler fra cykelsportens arbejde med talenter.

Listen af paneldeltagere offentliggøres snarest.

Debatseminaret vil finde sted på Spot Festivalen 2011, lørdag d. 28. maj kl. 11:00 -12:30 på Archauz.