Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Penge, penge, penge...

Hvordan søges Aarhus Kommunes puljer til støtte af rytmisk musik? Det blev en håndfuld musikere og koncertarrangører meget klogere på, da Promus afholdt info-aften.

Ole Jørgensen fra Aarhus Kommunes kulturforvaltning lagde ud med en gennemgang af kommunens kulturpolitik ift. den rytmiske musik i byen og en forklaring på, hvordan der dels ydes driftstilskud til institutioner, dels eksisterer de frie kulturmidler. De frie midler er dem, som kan søges i kulturudviklingspuljen, kulturarrangementspuljen, initiativpuljen og som basistilskud. Derudover findes orkesterkontoen og honorarstøtten samt e-puljen; puljen for elektronisk musik.

Efter den generelle gennemgang forklarede Esben fra Reptile & Retard, hvordan det er lykkedes dem at tage til både Island og Kina med hjælp fra Aarhus Kommune. Ligeledes har både musikforeningen Ljud og Club Dish modtaget støtte gennem flere år og på den måde været i stand til at stable både mange og nyskabende arrangementer i det aarhusianske musikmiljø på benene.

Aftenen sluttede med spørgsmål og svar og en opfordring til at tjekke retningslinjerne for at søge puljerne ud, og ellers gerne tage kontakt i så god tid som muligt.