Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Bands & Brands - Jack is back!

Under årets SPOT Festival får Promus endnu en gang besøg af Jack Horner fra FRUKT Communications, som denne gang vil skære helt ind til benet på Bands&Brands-området.

- Hvad kunne FRUKT Communications tilbyde et brand som Coca Cola, der har en lang historie af musikinvesteringer?
- Hvordan blev aftalen mellem David Bowie og Nokia indgået?
- Hvad er Topman CTRL? Og hvad har mode med musik at gøre?

Og hvad ligger der ellers af overvejelser bag FRUKT Communications arbejde med kunder som Heineken, Sony, Universal, Orange og T-Mobile?

Vi har inviteret grundlægger og kreativ direktør for FRUKT Communications, Jack Horner, til Aarhus, hvor han med udgangspunkt i udvalgte case studies vil gå ind i en diskussion om det område, vi kalder "Bands & Brands". Det har i Danmark ikke så lang en historie som i Storbritannien, men vi har bl.a. set gode eksempler i form af Kashmir og Unibrews kampagne Tak Rock! og Tina Dickows samarbejde med SAS. Jack Horner opfordrer deltagere i arrangementet at medbringe egne cases, erfaringer og overvejelser og lægger dermed op til en dialog om området, dets potentialer og dets udvikling.

Arrangementet finder sted i Musikhuset Aarhus, fredag d. 27. maj kl. 16:15-17:00, og deltagelse kræver SPOT-armbånd.

Læs mere om FRUKT på FRUKTcomms.com


OBS! Arrangementet er en del af Promus, Musikzonen og Rytmisk Musikkonservatoriums fokus på "Bands & Brands" og nye partnerskaber under SPOT Festival 2011. Hele 3 arrangementer om emnet afholdes i Vester Allé 15 og Musikhuset Aarhus i løbet af weekenden d. 27.-28. maj.