Promus nyheder
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Rock'n'Reel - en kvart million til musikvideoer!

Filmby Aarhus og Promus går nu sammen med Den Vestdanske Filmpulje om at udvikle filmtalenter og skabe nye samarbejder mellem film- og musikbranchen. Med til samarbejdet hører en pulje på 250.000 kroner.

Film- og musikbranchen flirter ofte med hinanden, og nu bliver flirten formaliseret i Rock’n’Reel, der er et nyt samarbejde mellem Filmby Aarhus, Promus og Den Vestdanske Filmpulje. Målet med samarbejdet er at støtte produktionen af kunstnerisk interessante musikvideoer skabt af lokale filminstruktører, at promovere filmiske talenter, og at styrke netværket og samarbejdet mellem de to brancher generelt.

- Der sker mange ting både i musik- og i filmbranchen i Aarhus, og det er to brancher, som på mange måder taler det samme audiovisuelle sprog. Derfor er det oplagt at sætte skub i samarbejdet ved at etablere Rock’n’Reel, lyder det fra Jesper Mardahl fra Promus.

Med til Rock’n’Reel hører en pulje på 250.000 fra Den Vestdanske Filmpulje.

- Målgruppen for puljen er instruktører, der allerede har vist deres kunnen gennem tidligere produktioner, og som med dette projekt får mulighed for at udvikle sig og bruge produktionen som visitkort i forhold til en fortsat karriere i filmbranchen, siger Steen Risom fra Den Vestdanske Filmpulje.

Instruktørerne kan vælge at indgå samarbejde med både kommercielle og ikke-kommercielle bands, arti-ster og pladeselskaber i projekterne.

Puljen fra Den Vestdanske Filmpulje kan søges fra den 1. juni 2011 - og du kan om læse betingelserne via Rock'n'reel

Yderligere info kontakt:

Jesper Mardahl, manager Promus, m: 2021 2019, info@promus.dk

Steen Risom, Den Vestdanske Filmpulje, m: 5157 5011,
mail@filmpuljen.dk