Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Universal køber MBO

Danmarks næststørste majorselskab overtager Danmarks største indie-selskab!

Det måtte vel ske - Universal Music har overtaget MBO - landets største indieselskab med bl.a. Copenhagen Records, Recart og A:larm under sig.

MBO kom ud med et dundrende underskud for 2010, bebudede for noget tid siden drastiske nedskæringer og fyringer indenfor koncernen, så der er vel en naturlig konsekvens af dette, at Universal nu overtager biksen. Det vil selvfølgelig betyde effektivisering og udnyttelses af respektive ressourcer, men desværre sikkert også yderligere fyringer. Begge selskaber er jo kendt for at stå stærkt på det danske repertoire med artister som TV2, Sort Sol, Medina (billedet), Nephew og Nik & Jay, så man kan kun håbe at dette fokus yderligere vil blive prioriteret.

Under alle omstændigheder bliver det noget af en mastodont herhjemme med en samlet markedsandel på hele 41% af det danske musiksalg.

Læs den officielle pressemeddelese her:

MBO Group opkøbt af Universal Music

Det er en overtagelse af de helt store, når Universal Music nu opkøber MBO Group. Gennem de tre labels, Copenhagen Records, A:larm og RecArt, har MBO Group nemlig nogle af de største danske navne i stald – herunder Nephew, Medina og Nik & Jay.

MBO Group, som blev startet af en af landets mest erfarne og respekterede ledere inden for musikbranchen, Michael Ritto, er blevet en del af Universal Music Group.

Købet blev annonceret i dag af Ritto sammen med Max Hole, der er Chief Operating Officer hos Universal Music Group International, og Casper Bengtson, der er Managing Director for Universal Music Denmark. Betingelserne blev ikke fremlagt.

De tre labels består med samme bemanding
MBO Group rummer de tre labels, Copenhagen Records, A:larm og RecArt, som repræsenterer nogle af Danmarks største navne, herunder Nephew, Medina,Nik & Jay og Lars Lilholt. Aftalen indeholder også rettighederne til Shu-Bi-Duas vidtfavnende bagkatalog.

Casper Bengtson udtaler: ”De tre labels kommer til at fortsætte som hidtil, både hvad angår deres musikalske profiler og den individuelle markedsføring. De bliver separate enheder med samme bemanding som før fusioneringen, da vores primære motivation netop består i ønsket om at arbejde tættere sammen med de dygtige A&R- og marketingsfolk, der er på de tre labels.”

Den nødvendige nytænkning
Forretningsmæssigt går Universal efter at styrke en lang række områder. Det gælder centrale aspekter som salgsafdelingen, den digitale afdeling og royalty- og økonomiafdelingerne. Der er stor tiltro til, at der vil opstå en stærk synergieffekt, der gør processerne både smartere og billigere, når de mange enheder slås sammen.

Ved at etablere nye business-to-business-samarbejder omkring eksempelvis merchandise og magasinudgivelser har Universal allerede vist sig som en innovativ virksomhed, der formår at gå ud over de forretningsområder, man typisk forbinder med et pladeselskab. En streng nødvendighed, når man befinder sig i en branche, der konstant hævdes at være i krise. En krise, som Universal gerne vil være med til at afblæse.

MBO Group blev stiftet i i 2004 og i 2006 købte Nordisk Film halvdelen af selskabet. Nordisk Films administrerende direktør Allan Mathson Hansen udtaler: ”Vi er meget tilfredse med at få Universal Music som ejer af MBO. Vi stoler på, at de perfekte omstændigheder for en sund forretning nu er på plads. Nordisk Film vil bruge købet til at fokusere på en fortsat udvidelse af vores øvrige aktiviteter i underholdningsbranchen.”

Ritto har bevist sit værd
MBO har også andre underafdelinger , herunder King Island Roxystar Recordings (Sverige), samt Music Business Norway og et af danmarks førende musik forlag Goodsongs. Disse vil fremover også blive del af Universal Musics afdelinger.

Max Hole udtaler: ”Michael Ritto og hans kreative folk er anerkendt for deres succes i musikbranchen. Denne aftale vil styrke deres hit potentiale yderligere både i Danmark og internationalt. Vi glæder os til at komme i gang.

Michael Ritto tilføjer: ”Jeg er stolt af det, vi har skabt i løbet af syv år, mens branchen har gennemlevet en udfordrende periode. Samtidig føler vi os som ejere sikre på, at de forskellige MBO-labels vil vokse sig endnu stærkere som en del af Universal Music. Der er mange klassiske synergier på spil, men også mange kommercielle muligheder i Danmark så vel som internationalt.”