Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

DIY Unite – eller gør det selv i fællesskab!

Promus søsætter nu et nyt initiativ, hvor vi samler D.I.Y.-folk i et brugerdrevet netværk, som vi kalder DIY Unite! Alle, der har udgivet selv, er i gang med det, eller overvejer det, inviteres til at bruge en aften på at sætte et netværk i gang, der forhåbentlig kan blive til en etableret erfarings- og videndelingsplatform.

På baggrund af pladebranchens generelle krise og nedtur, kombineret med stadig flere nye teknologiske muligheder, vælger flere og flere musikere at gå D.I.Y. – do it yourself-vejen. Især udviklingen via internettet har brudt selskabernes tidligere ”monopol” på produktion og distribution, og der findes i dag et utal af muligheder for at gøre tingene selv. Netop fordi mange vælger denne måde at få musikken ud på, bliver der genereret en masse viden og kompetencer, som må kunne bruges af andre, og dermed ikke gå til spilde.

- ”Der kan være rigtig mange fordele i at selv stå for sin udgivelse – dels i forhold til rettigheder, dels i forhold til kunstnerisk kontrol – men der er også mange udfordringer, da man jo selv skal være både pladeselskab og artist, og dermed involvere sig i alle led af processen med at udsende sin musik – udover at spille. Det betyder desværre mange gange, at det ikke altid lykkes med ”selvudgivelsen”. Det vil vi forsøge at rette op på med DIY Unite-netværket, hvor aktører kan hente hjælp og støtte fra hinanden – og selvfølgelig bruge Promus’ faciliteter og sparring i processen” – udtaler Jesper Mardahl, leder af Promus.

Promus kan stille kontorer, bøger, rapporter og sparring til rådighed for netværket, og vil desuden jævnligt afholde kurser, der kan være af relevans for netværkets medlemmer.


Initiativ-aften d. 6. oktober
Vi lægger ud med en initiativ-aften, hvor netværket skydes i gang, og vil derefter løbende følge udviklingen. Er du selvudgiver med mange eller få erfaringer, eller er du på vej ad DIY-vejen og har brug for et råd eller et hint om nye mulighed, så kom forbi Vester Allé 15, torsdag d. 6. oktober kl. 16-18. Vi giver en forfriskning og indleder med en pitch-runde til at sætte snakken i gang!

Læs mere om tilmelding til initiativaftenen i DIY Unite! her.

- eller check Promus - Facebook