Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

At være musiker i den digitale tidsalder

Jazz Danmark afholdt deres årlige stormøde hos Promus og havde i den anledning inviteret Andrew Dubber fra Birmingham University til at komme og tale om jazzmusik i den digitale alder.

Dubber lagde for med udmeldingen:
”Ingen musikere har krav på at tjene penge på deres musik, men de har en mulighed for det!”

Udover at undervise i Music Industries Innovation på Birmingham University, står Andrew Dubber bl.a. bag firmaet New Music Strategies, som for fem år siden startede op med at hjælpe små og mellemstore virksomheder og uafhængige artister i musikbranchen med at udnytte internettets muligheder.

Dubbers foredrag denne dag tog udgangspunkt i, at vi i dag lever i den digitale tidsalder, den femte i rækken af medietidsaldre:

  • Den orale tidsalder, hvor musik blev overleveret oralt og var fælles;
  • Den skrevne tidsalder, med komponister og notation;
  • Tryk/print-tidsalderen, hvor alle kunne få noder og man kunne tale om den nedskrevne musik, og hvor man forbrugte musik ved at købe et stykke papir og gå hjem for at spille efter det;
  • Den elektriske tidsalder, hvor broadcasting, radio, optagelse af musik og ’lytning’ tager over; og endelig
  • Den digitale tidsalder, hvor musik findes i skyen.

Disse medietidsaldre afløser hinanden. Vi lever i den digitale tidsalder, og den er ikke ny, men vi har ikke tilpasset os endnu. Ifølge Dubber kører vi i nutiden, men vi oplever gennem et bakspejl – et eksempel på dette er internetradio, -avis og -TV hvilke ifølge Dubber er en fejlfortolking af, hvad det i virkeligheden er: Det er ikke internetradio, det kan godt være det lyder som det radio vi plejede at lytte til, men alt er anderledes, da radio var broadcasting over bølger og dette er noget helt andet. Det kan godt være vi tror, at vi læser internetaviser, hører internetradio og ser internetTV, men i virkeligheden befinder det hele sig på et helt nyt medie – vi er slet og ret online! Man skal forstå mediet på dets eget præmis; internet er en teknologi vi kan bruge til at interagere og tale med andre mennesker, en slags tilbagevenden til den orale alder, blot i nutiden.

Dubbers pointe med dette er, at man ikke kan tage ny teknologi og så pege den imod det gamle og håbe at det virker. Ny teknologi fordrer en ny måde at anskue eksempelvis musik på og især brugen/forbruget af musik. Og her er det, at musikbranchen ifølge Dubber endnu ikke helt er vågnet op og begyndt at kigge fremad i stedet for bagud.

Internettet er samtaler; deling sker konstant, og vi deler og fører samtaler omkring spændende ting, herunder musik - musik er ikke længere at betragte som en fysisk vare men et samtaleemne, og det skal vi benytte os af. Hvad vi skal gøre er forskelligt og afhænger af vores publikum – hvad er værdifuldt for dem? Hvor er de og hvad bruger de deres tid på?

Hvis du som aktør i musikbranchen vil tale med dem skal du vide dette, og hvis ikke du ved det, så husk at spørge! For at tjene penge på musik er du nødt til at forstå konteksten, hvori mennesker har lyst til at give dig penge for netop din musik. Du bør forsøge at forstå kulturen omkring musik, idet vi mennesker ikke bare opdager musik for så at købe den; den er en del af vores liv, og den skal passe til et kulturelt og socialt formål.

“But the truth is, whoever puts music into the ears of a willing public, whoever can leverage the new environment to add value and aid the music creators and performers in communicating their art, and whoever can stake their claim on the new territory and make it their own — they are the ones who will thrive and grow.” – Andrew Dubber


Læs Andrew Dubbers 20 råd om, hvad du bør vide om online musik

Læs mere om Jazz Danmark


Artiklen er skrevet af Rasmus Hamann fra KnowTheirName Music Branding, som deltog i Jazz Danmarks årsmøde på vegne af Promus.