Sangskrivning - et fag til tiden!
Det Jyske Musikkonservatorium lancerer fra studieåret 2012/13 en helt ny bacheloruddannelse i sangskrivning - og Promus er med.
På Det Jyske musikkonservatorium (DJM) mærker man en stigende interesse for sangskrivning både hos potentielle ansøgere og på arbejdsmarkedet, f.eks. blandt høj- og efterskoler. Også blandt yngre rytmiske kunstnere er der stor interesse for at arbejde med sangskrivning. Da Rytmisk Musikkonservatorium i København sidste år begyndte en tilsvarende bacheloruddannelse, var der et overvældende stort antal ansøgere.
Tiden er i det hele taget moden til sangskrivning – også vest for Storebælt!
På den nye uddannelse lærer de studerende at skrive til egne bands og projekter og til andre kunstnere, film, scenekunst, performance m.m. Arbejdet med tekster bliver et centralt element i uddannelsen. De studerende lærer også at lede kreative processer i forbindelse med sangskrivning. Pædagogik bliver ligeledes en integreret del af uddannelsen. De studerende lærer altså selv at undervise i sangskrivning. I dag skal alle bachelorstuderende ved DJM udover egne musikalske færdigheder også arbejde med pædagogik og med entreprenørskab.
Desuden er det muligt at gå videre på kandidatuddannelsen Rytmisk Komposition, som DJM har udbudt i en årrække.
Underviserne på den nye uddannelse i sangskrivning er erfarne sangskrivere, forfattere og producere. I den fokusgruppe, der har været med til at designe den nye uddannelse, sidder bl.a. produceren Dennis Ahlgren, sangskriveren Kajsa Zachariae og Anna Brøndsted fra bandet Our Broken Garden. Den nye bachelor vil desuden kunne trække på konservatoriets omfattende netværk i musikbranchen, bl.a. Promus, og internationalt; der er f.eks. mulighed for studieophold i flere relevante byer i USA.
DJM har stolte traditioner inden for partiturmusik-komposition med navne som Per Nørgård, Karl Aage Rasmussen og Simon Steen-Andersen og i de senere år også inden for elektronisk komposition med bl.a. Wayne Siegel og Henrik Munch. Med den rytmiske musik som en integreret del af DJM's virke gennem to årtier står konservatoriet i dag stærkt rustet til den nye uddannelse i sangskrivning.
Der er informationsmøde om uddannelsen på konservatoriet i Aarhus mandag d. 21. november kl. 19.00.
Der er ansøgningsfrist til uddannelsen d. 1. december 2011. Ansøgning sker via musikuddannelser.dk
Kontakt udviklingsleder Astrid Elbek på telefon 5117 6452 for flere oplysninger.

Tweet