Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Er du gør-det-selv-musiker? - Kom til nyt møde i DIY-netværket

I efteråret startede Promus et netværk for gør-det-selv-musikere - eller DIY's om man vil - op: DIY Unite! En lille flok ihærdige musikere udgør kernen i netværket, og et nyt møde er nu i kalenderen.

"DIY Unite! er et nyopstartet netværk, som skal hjælpe artister med at være DIY - do-it-yourself. DIY Unite! er et rum for videndeling og erfaringsudveksling, og meningen er på sigt at styrke grundlaget for at stå for karrieren selv." Sådan beskrev vi indledningsvist DIY Unite!

Tanken er, at det med de muligheder man som artist har i dag, er der mange områder man selv kan stå for. Det betyder dog ikke, at man er lige kompetent indenfor alle områder - booking, pr, management, performance, grafik etc. etc. - og derfor giver det mening at mødes med andre i samme situation. Dels for at have nogen at sparre med, dels for at kunne samarbejde om projekter, udvikle nye idéer, eller få en stordriftsfordel ved at gå flere sammen om nogle udgiftsposter.

Den gode gamle bytte-købmand-leg er også i spil - Når man som upcoming artist eller nystartet musikervirksomhed ikke har det store budget at arbejde på, er det oplagt at tænke i "Hvad kan jeg tilbyde andre? Og hvad kan jeg få igen?" Det handler om at bruge sit netværk dynamisk, og i den sammenhæng er det essentielt at have et stærkt netværk. Og det er dét, DIY Unite! kan bruges til. Læs mere om DIY Unite! her!

Næste møde
Næste møde i DIY Unite! er d. 26. januar kl. 15.30-17.30. Programmet er kun en skitse, da det er op til deltagerne at sætte dagsordenen.

Skitseret program:
15.30-16: Overordnet tema: Hvor er musikbranchen i dag? Hvad er den oplagte måde at udgive på? Indspark v/ Jesper Mardahl, Promus

16-16.15: Forårets indspark i netværket; sparring v/ Jesper Mardahl, Promus

16.15-16.45: Præsentation og diskussion af hjemmeside for DIY-artister v/ Peter Clausen

16.45-17.30: Diskussion af deltagernes individuelle emner og udfordringer



Mødet afholdes i A-lab ovenpå Atlas, indgang via Råbar. Det er åbent for alle interesserede og tilmelding skal ske til info@promus.dk.