Stream en gratis livekoncert med Tysklandsaktuelle Postyr Project!
Postyr Project, tidligere Promus-mentoritter som dette forår satser stærkt på det tyske marked, inviterer nu i samarbejde med LiveMusicStage alle til gratis koncert, streamet live fra Aarhus.
Postyr Project ser frem mod et travlt 2012, hvor de både skal give koncerter i Frankrig, Italien, Sverige, Namibia, Polen og en længere tour i Tyskland til efteråret, hvor de udgiver debutalbummet på det tyske marked.
For alle os herhjemme er der nu mulighed for at høre gruppen alligevel - nemlig livestreamet over nettet - og tilmed gratis. Det sker d. 29. januar kl. 15.00 og kl. 21.00 online via www.livemusicstage.com.
Postyr Project var en del af Promus' mentorordning i foråret 2011 og deltog også på Basic startup-forløbet i efteråret 2011. De har arbejdet hårdt på at skabe sig en klar profil og et internationalt publikum, som efterhånden efterspørger dem i hele verden. Størst fokus har de dog på Tyskland og det tyske marked, hvor bookingfirmaet SpielPlanVier og det erfarne PR-bureau Revolver Promotion fra Berlin lige nu planlægger hhv. et omfattende koncertprogram i Tyskland og en tilhørende pressestrategi for Postyr. Kontakten til Revolver er blevet formidlet direkte via Promus-mentor Mette Zähringer fra Iceberg Music Group.
"Ja, vi keder os ikke", siger Tine Fris fra Postyr efter en lang opremsning af planer. -"Det korte af det lange er, at vi satser stort på Tyskland det næste år, og at vi håber, at vi med en samlet indsats i form af koncerter, workshops, promotion, sync og nodeudgivelser og alt det der kan følge med, kan nå ud til både vokal-entusiaster OG et lidt bredere tysk publikum."
Fra sidelinjen ser det både spændende og lovende ud. Og vi kan kun opfordre til, at man tager dem på ordet og logger på til en gratis koncert med Postyr Project d. 29. januar.
Læs mere om Postyr Project på deres hjemmeside.

Tweet