Succesfulde møder med tysk mentor
Vi har lige sagt farvel til Andreas Gutjahr, som er Promus-mentor i det tyske. Han har været på et hektisk besøg i Aarhus, med foredrag for 40 mennesker samt 4 mentormøder. Vi gør status.
Onsdag aften havde vi fuldt hus i A-lab. Overskriften var Basic Germany, og oplægsholder var Andreas Gutjahr, som er pr-ekspert og leder af VUT-Nord i Hamborg (VUT er interesseorganisation for uafhængige pladeselskaber, svarende til DUP i Danmark). Han gennemgik musikorganisationer, spillesteder og primære aktører i Hamborg og Tyskland generelt og gav samtidig et grundigt indblik i, hvordan det kan gribes an, når man ønsker at arbejde i Tyskland og med den tyske musikbranche. Mere om det følger.
Dagen efter var der sat hele fire mentormøder op med ihærdige aktører fra det aarhusianske musikliv, som har ambitioner om at skabe en karriere i Tyskland. Det gjaldt:
Marybell Katastrophy - en elektronisk gruppe, der eksperimenterer med lyd- og lysbilleder i mange sammenhænge. De forsøger at oparbejde et tysk netværk, bl.a. på universiteter og institutioner, der er interesserede i lyd som fænomen. Se Marybell Katastrophys hjemmeside!
Orange Echo - en elektronisk popgruppe, hvor synths smyger sig om vokalen. De er ved at oparbejde en fanbase i Tyskland, hvor de har turneret for nylig og planlægger en længere tour til august. Find Orange Echo på Facebook!
Bias - en aarhusiansk rockgruppe, der er på vej med debutalbum, og ønsker at udgive via et tysk selskab. De søger derfor kontakter og råd ift. genre og profilering. Find Bias på Facebook!
Urban Colorz - en arrangørgruppe med ni år på bagen. Urban Colorz fokuserer på dancehall, urban og reggaeton og arrangerer både fester og livekoncerter. Pt. søger de partnere i Tyskland. Find Urban Colorz på Facebook!
Læs mere om Promus' mentorordning her! Og læs vores præsentation af Andreas Gutjahr her!

Tweet