Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Label exchange, Germany

I samarbejde VUT/Nord, Hamburg-afdelingen for de tyske indie-labels, starter Promus nu et såkaldt "label exchange"-initiativ hvor mindre danske labels kan komme i kontakt med tilsvarende tyske labels - og omvendt.

Initiativet vil forsøge at kortlægge de danske og tyske labels, der kunne tænke sig at indgå i en tættere dialog og samarbejde med hinanden og dermed skabe bedre muligheder for udgivelser af hinandens respektive bands og artister - i begge lande.

- "Vi har gennem længere tid haft et fokus på det vigtige tyske marked, og arbejder stadig for at udbygge vores netværk til især Hamburg, til gavn for for både artister, bands og aktører.
I forrige uge afholdt vi Basic Germany - en introduktionsaften til det tyske marked med fuldt hus - og vi har startet en mentorordning for danske artister med tyske musikbranchefolk som mentorer. Nu prøver vi så at få de mindre labels på begge sider af grænsen i tættere kontakt med hinanden og håber dermed at sætte yderligere gang i netværk og udveksling",
- udtaler Jesper Mardahl, leder af Promus.

Label exchange-initiativet er for alle mindre labels. Der er altså ikke specifikke genremæssige forhold, der gør sig gældende, så dit label kan for vores skyld arbejde med alt fra dødsmetal til minimal techno! Du skal blot at udfylde skemaet, som du finder her! , og sende det til os. Så formidler vi det videre til VUT/Nord i Hamburg, der herefter vil forsøge at "matche" dit label med deres medlemmer. Når - og hvis - der er bid, melder vi tilbage til dig med kontaktinfo m.v.

Uafhængige musikselskaber og den tyske musikbranche
VUT - eller Verband unabhängiger Musikunternehmen, som forkortelsen står for - kan sammenlignes med danske DUP - Danske Uafhængige Pladeselskaber. Dvs. at de primært repræsenterer de små eller mellemstore uafhængige pladselskaber i Tyskland. VUT/Nord dækker området Hamburg, Schleswig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommeren.
Læs mere om VUT/Nord her

Du kan i øvrigt læse mere om vores introduktionsaften, Basic Germany, der fandt sted i forrige uge med Andreas Gutjahr fra Resonanz PR og netop VUT/Nord, og tjekke hans præsentation og slides med vigtige links her! - og læse mere om vores tyske mentorordning her!