Promus nyheder
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Rasmus Stolberg – ny mentor for Promus!

Det er med stor fornøjelse, at vi kan byde Rasmus Stolberg, bassist og manager for Efterklang, velkommen som ny mentor i Promus’ mentorpanel.

Rasmus har udover det omfattende internationale arbejde med Efterklang, også drevet pladeselskabet Rumraket, som har udgivet plader med Grizzly Bear, Taxi Taxi! og mange andre. Rasmus har desuden uddannet sig som BA i Music Management ved Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Det er altså en erfaren herre, der nu er klar til at give gode råd og sparring til nye musikalske projekter fra det aarhusianske musikliv.

-"Mentorordningen er et af de væsentligste indsatsområder i Promus’ arbejde med at støtte op om nye initiativer på musikfronten i Aarhus. Vi har pt. 8 mentorprojekter i gang, og de spænder vidt: Fra selvudgivelser til opstart af nyt pladeselskab og lyddesignvirksomhed. Af tidligere ”mentoritter” kan bl.a. nævnes sangeren og komponisten Asbjørn, der af GAFFA og Soundvenue er blevet udråbt til et af årets nye navne i 2012, og hvis debutalbum er lige på trapperne, samt bookingbureauet Hide & Seek, der efter et mentorforløb nu er blevet en del af et af landets største bookingbureauer, nemlig Skandinavian" - udtaler Jesper Mardahl, leder af Promus.

Promus har i 2012 udvidet mentorordningen til også at omfatte sparring og rådgivning fra tyske mentorer, hvor bl.a. bandet Marybell Katastrophy har fået en mentor fra Hamburg.

Læs mere om mentorordningen her: her!