Følg os på Twitter
Udskriv
Intens debat til To Stream Or Not To Stream..
Det blev til en rigtig god og meget levende debat, da en række tunge kombatanter fra musikbranchen mødtes til debat i Promus om streaming som fremtidens musikplatform.
At streamingtjenester er kommet for at blive, blev hurtigt slået fast. Men hvordan skal vi forholde os til fænomenet og få tilgodeset alle parter? Musiknetværket Promus inviterede vigtige aktører i musikbranchen til debat i håb om at komme tættere på svaret.
Den følgende omtale og referat er skrevet af Morten Steen Vejrup
Med titlen ”To Stream Or Not To Stream” var der lagt op til stor diskussion, da musikorganisationen Promus onsdag eftermiddag havde inviteret til debat om streaming som fremtidens platform. Debattens panel bestod af Trine Nielsen (KODA), Jesper Bay (Body of Work), Martin Ibsen (YourWaves), Lasse Lindholm (IFPI), Robert Borges (GAFFA), Mads Vraa (Good Tape Records), Ivan Pedersen (Formand/DPA), samt direkte fra England, Will Hope (SPOTIFY, Int.). Med disse debattører og med Carsten Ortmann som moderator var scenen sat.
“Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden”
Det berømte citat af Neil Armstrong fra månelandingen i 1969 har siden hen givet genlyd i mange kapitler i menneskets teknologiske udvikling. Det er måske pompøse ord at bruge i denne sammenhæng, men ikke desto mindre står vi overfor et stort paradigmeskift i måden brugeren lytter til musik på, og hvorledes musikere og musikaktører skal samarbejde.
Med streaming vinkes der farvel til cd-reolen i stuen. Streaming er den tjeneste, der giver brugeren direkte adgang til ubegrænsede mængder af musik, og man behøver i princippet ikke længere at eje en eneste cd-skive eller downloade et eneste musiknummer til computeren.
Men sandheden er, at hverken brugeren eller musikbranchen ved nok om dette relativt nye fænomen. Vi er blot små børn, der først nu er blevet bevidste om, at vi har to arme med dertilhørende hænder, men vi har endnu ikke lært, hvad vi skal bruge dem til. Vi er ved at træde ind i en ny periode, hvor de håndgribelige udgivelser forsvinder, og hvor der i stedet kræves et helt nyt og anderledes ”mindset” for at musikere og musikaktører skal kunne overleve.
Med et panel bestående af personer i hver sin ende i musikbranchen, herskede der meget uenighed i debatten. Håbet om at nå nogen form for konsensus så ikke for godt ud.
Myteslagtning
Myterne om streaming florerer uendeligt i den kulturelle debat. Kan det virkelig være rigtigt, at man skal have over fire millioner streams for at tjene bare én minimumsløn? Bliver streaming den tjeneste, der endegyldigt stopper pirateri? Og hvad betyder kuratering og playlister?
En af de store misforståelser i debatten om streaming er ifølge Ivan Pedersen ideen om, at streaming skal erstatte salg af cd’er. Streaming er kun én blandt mange måder, at få sin musik ud på. Og det er langt fra det samme som downloading, en påstand, som også bliver bakket op af Will Hope.
Det er vigtigt at slå fast, at streamingtjenester såsom SPOTIFY og WiMP blot er første skridt i udviklingen. Flere tjenester er på vej og alle med særlige målgrupper. Men det er en udvikling, som musikbranchen ikke har taget seriøs nok, mener Martin Ibsen. Folk har sovet i timen, og det kan være en af årsagerne til, at det for musikerne kræver usædvanlig flittighed at nå ud i mængden. Pessimismen har sit tydelige fremtræden hos nogle af dagens debattører og ikke mindst hos Mads Vraa, der frygter, at streaming vil overtage det hele, og alt vil blive kommercialiseret; nye kunstnere kan kun komme frem ved hjælp af ekstrem markedsføring.
Men mon ikke bare vi skal vente lidt endnu? Lasse Lindholm mener, at vi ikke kan se nogle substantielle indtægter endnu, da streaming kræver en ændring i folks adfærd. Brugerne har endnu ikke har vænnet sig til streamingtjenesterne, og det vil derfor først vare nogle år, før vi vil kunne se nogle forholdsvis udbytterige resultater som i vores nabolande Norge og Sverige. Men lige meget hvad kan udviklingen af streamingtjenester ikke kontrolleres mere. Det er en ustoppelig proces, som Will Hope også understreger.
Brugerne ved ikke bedre
Generationerne, der er vokset op med internettet, har en helt anden måde at se verdenen på. De har et større ønske om tilgængelig musik end et reelt ønske om at eje den. Men spørgsmålet er, om de kan finde rundt i denne musik. Måske skal brugerne hjælpes på vej. Dette mener Robert Borges bestemt, og derfor lancerede GAFFA sidste år deres SPOTIFY-app, ikke blot fordi de havde lysten til samarbejdet, men fordi GAFFA finder den relevant for brugerne. Jesper Bay bakker op om idéen, men desværre kan brugerne blive skræmt af de mange reklamer, der annonceres på SPOTIFY. Men hvor skal pengene ellers komme fra?
Pengenes indstrømning afhænger i høj grad af brugerne og hvor mange af dem, der vil betale for et abonnement og ikke mindst, hvor meget de streamer musik. Det er én stor dynamisk enhed. Jo flere der bruger det, desto mere giver det mening. Det handler om overlevelse. Både musikerne og musikaktørerne kæmper for at komme ud på den anden side i god behold.
Holdbare aftaler
Alle sange har en værdi. Det er kun rimeligt, at skaberen skal have andel i den omsætning, som værket fremmer. Ivan Pedersen understreger nødvendigheden i, at forstå opdelingen mellem udøvere og sangskrivere, idet en stor del af de sange, vi hører, IKKE nødvendigvis er skrevet af dem, der udøver dem. Derfor kan sangskriverne ikke bruge mange af de nye såkaldte forretningsmodeller, der er baseret på at udøvere giver deres sange væk, og derfor er det for Ivan Pedersen vigtigt, at sangskriverne bliver taget alvorligt og rettighederne må og skal være realistiske. I øjeblikket får KODA, der jo netop varetager sangskrivernes interesser, kun en lille andel af streamingaftalerne, der ligger omkring de 12 % af Spotify's indtægter. Trine Nielsen må også bekræfte, at aftalen med SPOTIFY skal genforhandles om tre års tid. Der skal altså laves holdbare forretningsmodeller, der giver mening for musikerne og musikaktørerne. Trine Nielsen kan i den sammenhæng fortælle, at KODA snart har en aftale klar med internetgiganten YouTube.
Kommer vi videre?
Hele debatten om streaming som platform handler ikke kun om at skabe glade slutbrugere, men også at få skabt tryghed omkring mediet. Streaming er med til at udvikle musikbranchen, men udfordringen er, at vi ikke ved nok om, hvad de ændringer muliggør og hvilke betydninger, det har for brugernes adfærd. Vi har en masse data og brugerundersøgelser, men vi har endnu ikke erfaring og viden nok til at forstå dem og derved omdanne det til bedre forretningsmodeller.
Det kan meget vel være, at debatpanelet havde svært ved at overbevise hinanden, men én ting kunne de blive enige om: Streamingtjenester er blot én vej blandt mange. De er ikke fremtiden men en del af den. Diskussionen står stadig til debat.
Den følgende omtale og referat er skrevet af Morten Steen Vejrup
Med titlen ”To Stream Or Not To Stream” var der lagt op til stor diskussion, da musikorganisationen Promus onsdag eftermiddag havde inviteret til debat om streaming som fremtidens platform. Debattens panel bestod af Trine Nielsen (KODA), Jesper Bay (Body of Work), Martin Ibsen (YourWaves), Lasse Lindholm (IFPI), Robert Borges (GAFFA), Mads Vraa (Good Tape Records), Ivan Pedersen (Formand/DPA), samt direkte fra England, Will Hope (SPOTIFY, Int.). Med disse debattører og med Carsten Ortmann som moderator var scenen sat.
“Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden”
Det berømte citat af Neil Armstrong fra månelandingen i 1969 har siden hen givet genlyd i mange kapitler i menneskets teknologiske udvikling. Det er måske pompøse ord at bruge i denne sammenhæng, men ikke desto mindre står vi overfor et stort paradigmeskift i måden brugeren lytter til musik på, og hvorledes musikere og musikaktører skal samarbejde.
Med streaming vinkes der farvel til cd-reolen i stuen. Streaming er den tjeneste, der giver brugeren direkte adgang til ubegrænsede mængder af musik, og man behøver i princippet ikke længere at eje en eneste cd-skive eller downloade et eneste musiknummer til computeren.
Men sandheden er, at hverken brugeren eller musikbranchen ved nok om dette relativt nye fænomen. Vi er blot små børn, der først nu er blevet bevidste om, at vi har to arme med dertilhørende hænder, men vi har endnu ikke lært, hvad vi skal bruge dem til. Vi er ved at træde ind i en ny periode, hvor de håndgribelige udgivelser forsvinder, og hvor der i stedet kræves et helt nyt og anderledes ”mindset” for at musikere og musikaktører skal kunne overleve.
Med et panel bestående af personer i hver sin ende i musikbranchen, herskede der meget uenighed i debatten. Håbet om at nå nogen form for konsensus så ikke for godt ud.
Myteslagtning
Myterne om streaming florerer uendeligt i den kulturelle debat. Kan det virkelig være rigtigt, at man skal have over fire millioner streams for at tjene bare én minimumsløn? Bliver streaming den tjeneste, der endegyldigt stopper pirateri? Og hvad betyder kuratering og playlister?
En af de store misforståelser i debatten om streaming er ifølge Ivan Pedersen ideen om, at streaming skal erstatte salg af cd’er. Streaming er kun én blandt mange måder, at få sin musik ud på. Og det er langt fra det samme som downloading, en påstand, som også bliver bakket op af Will Hope.
Det er vigtigt at slå fast, at streamingtjenester såsom SPOTIFY og WiMP blot er første skridt i udviklingen. Flere tjenester er på vej og alle med særlige målgrupper. Men det er en udvikling, som musikbranchen ikke har taget seriøs nok, mener Martin Ibsen. Folk har sovet i timen, og det kan være en af årsagerne til, at det for musikerne kræver usædvanlig flittighed at nå ud i mængden. Pessimismen har sit tydelige fremtræden hos nogle af dagens debattører og ikke mindst hos Mads Vraa, der frygter, at streaming vil overtage det hele, og alt vil blive kommercialiseret; nye kunstnere kan kun komme frem ved hjælp af ekstrem markedsføring.
Men mon ikke bare vi skal vente lidt endnu? Lasse Lindholm mener, at vi ikke kan se nogle substantielle indtægter endnu, da streaming kræver en ændring i folks adfærd. Brugerne har endnu ikke har vænnet sig til streamingtjenesterne, og det vil derfor først vare nogle år, før vi vil kunne se nogle forholdsvis udbytterige resultater som i vores nabolande Norge og Sverige. Men lige meget hvad kan udviklingen af streamingtjenester ikke kontrolleres mere. Det er en ustoppelig proces, som Will Hope også understreger.
Brugerne ved ikke bedre
Generationerne, der er vokset op med internettet, har en helt anden måde at se verdenen på. De har et større ønske om tilgængelig musik end et reelt ønske om at eje den. Men spørgsmålet er, om de kan finde rundt i denne musik. Måske skal brugerne hjælpes på vej. Dette mener Robert Borges bestemt, og derfor lancerede GAFFA sidste år deres SPOTIFY-app, ikke blot fordi de havde lysten til samarbejdet, men fordi GAFFA finder den relevant for brugerne. Jesper Bay bakker op om idéen, men desværre kan brugerne blive skræmt af de mange reklamer, der annonceres på SPOTIFY. Men hvor skal pengene ellers komme fra?
Pengenes indstrømning afhænger i høj grad af brugerne og hvor mange af dem, der vil betale for et abonnement og ikke mindst, hvor meget de streamer musik. Det er én stor dynamisk enhed. Jo flere der bruger det, desto mere giver det mening. Det handler om overlevelse. Både musikerne og musikaktørerne kæmper for at komme ud på den anden side i god behold.
Holdbare aftaler
Alle sange har en værdi. Det er kun rimeligt, at skaberen skal have andel i den omsætning, som værket fremmer. Ivan Pedersen understreger nødvendigheden i, at forstå opdelingen mellem udøvere og sangskrivere, idet en stor del af de sange, vi hører, IKKE nødvendigvis er skrevet af dem, der udøver dem. Derfor kan sangskriverne ikke bruge mange af de nye såkaldte forretningsmodeller, der er baseret på at udøvere giver deres sange væk, og derfor er det for Ivan Pedersen vigtigt, at sangskriverne bliver taget alvorligt og rettighederne må og skal være realistiske. I øjeblikket får KODA, der jo netop varetager sangskrivernes interesser, kun en lille andel af streamingaftalerne, der ligger omkring de 12 % af Spotify's indtægter. Trine Nielsen må også bekræfte, at aftalen med SPOTIFY skal genforhandles om tre års tid. Der skal altså laves holdbare forretningsmodeller, der giver mening for musikerne og musikaktørerne. Trine Nielsen kan i den sammenhæng fortælle, at KODA snart har en aftale klar med internetgiganten YouTube.
Kommer vi videre?
Hele debatten om streaming som platform handler ikke kun om at skabe glade slutbrugere, men også at få skabt tryghed omkring mediet. Streaming er med til at udvikle musikbranchen, men udfordringen er, at vi ikke ved nok om, hvad de ændringer muliggør og hvilke betydninger, det har for brugernes adfærd. Vi har en masse data og brugerundersøgelser, men vi har endnu ikke erfaring og viden nok til at forstå dem og derved omdanne det til bedre forretningsmodeller.
Det kan meget vel være, at debatpanelet havde svært ved at overbevise hinanden, men én ting kunne de blive enige om: Streamingtjenester er blot én vej blandt mange. De er ikke fremtiden men en del af den. Diskussionen står stadig til debat.
Tweet
Sitemap