Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Musik & Brands - ny musikguide til virksomheder!

Strategisk brug af musik og lyd betaler sig, og derfor udgiver DI i samarbejde med Musikzonen en praktisk guide med inspiration og gode råd

Flere danske virksomheder har opdaget, at de rigtige toner både kan styrke bundlinje og image. Men hvordan finder man frem til det perfekte stykke musik til en kampagne? Og hvad koster det egentlig at bruge et bestemt nummer?

Det og meget andet kan man få svar på i "Musik & brands - en guide til virksomheder", der netop er udkommet. Guiden er lavet af DI og Musikzonen og er fyldt med inspirerende cases, information og fakta om muligheder, priser og regler.

- Musik taler direkte til følelserne og bliver allerede brugt med succes af de virksomheder, som er mest fremme i skoene. Men der er stadig mange, der ikke har fået øjnene op for dette vigtige redskab, så vi håber, at vores medlemmer bliver inspireret af guiden og går i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge musikken, siger branchedirektør Tom Togsverd fra DI.

Musikzonen har i mere end to år arbejdet på at få mere musik i erhvervslivet, og ifølge netværksorganisationens direktør, Lisa Klint, kommer guiden på det helt rigtige tidspunkt:

- Vi oplever en stor interesse for at bruge musik i markedsføring, men også et stort behov for hjælp til at komme i gang. Derfor har vi lavet denne guide, som forhåbentlig vil få endnu flere virksomheder til at tænke musikken ind i den overordnede strategi, siger hun.

"Musik & brands - en guide til virksomheder" udgives både som minifolder og i en elektronisk version, der kan ses her!