
KODA i Promus
KODA afholder en lang række spændende medlemskurser i Promus i det kommende efterår. Tjek kursusplanen her...
Onsdag d. 26. og torsdag d. 27. september. - begge dage kl. 10-16 - Promus:
Pressekontakt
Den gode historie om dig selv, og hvordan du skriver den. Hvad er din særlige historie? Hvordan formidler du den og hvorhenne? Hvordan kommer du igennem til forskellige medier? Hvem er din målgruppe?
Når du som artist eller band selv skal skrive de tekster, der præsenterer dig og dit arbejde, er det ofte en udfordring at se sig selv udefra som et produkt, der skal “sælge” bedst muligt. På kurset vil du få nogle basale værktøjer, der hjælper dig til det og til at formidle det videre gennem de rigtige kanaler.
Læs mere om kurset, undervisere, priser m.v. her!
Torsdag d. 4. oktober 2012, kl. 10-17 - Promus:
Når masteren er færdig
Et éndags seminar om de mange aspekter forbundet med udgivelse af din egen musik, om at sælge dig selv som artist/band og om den økonomiske planlægning af dit musikalske projekt.
Min master er færdig! – hvad gør jeg nu? Alle artister har drømme og visioner om at optræde på de største scener, få deres musik i radioen og få succes i udlandet. Men succesen starter helt fra bunden ved at sætte sig realistiske mål, lære at udnytte egne ressourcer og kompetencer og forstå hvad der kræves for at trænge igennem til medier og fans i hård konkurrence med andre dygtige artister.
Læs mere om kurset, undervisere, priser m.v. her!
Tirsdag d. 20. og onsdag d. 21. november 2012. - begge dage kl. 10-16 - Promus:
Booking 101
Sæt din booking i stystem! Vi går bl.a. om bord i de følgende emner:
◦Spillesteder: Hvor er det relevant at sende dit materiale hen? Hvordan gør du?
◦Idé og koncept: Konkretiser hvad du kan og vil ud med.
◦Arbejdsdelingen i orkesteret: Tager du læsset alene, eller deler I det?
Udbydes i samarbejde med DMF!
Læs mere om kurset, undervisere, priser m.v. her!
Flere kurser offentliggøres senere - så hold øje med nyhedsbrevene.
Tweet
Tweet