Promus nyheder
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Stort musikbranchetræf i Promus!

Under overskriften "How To "Beat" The Swedes", havde Promus - i samarbejde med Koda - sat folk i stævne fra sangskriver/producermiljøet, sangskriverorganisationerne, publisherne og selvfølgelig Koda, til seminar om nye tiltag og initiativer til fremme af dansk "music copyright export".

Visionen med seminaret var, at få sat nyt fokus på at få sange, sangskrivere og producere ud over grænserne og ind på det internationale marked. Et område, vores ellers udemærkede naboer i øst - svenskerne - sidder ret så bastant på.

Svenske roducere, producerteams og sangskrivere som Max Martin, RedOne, Anders Bagge, Andreas Carlsson, Shellback, Miike Snow, Klas Åhlund, Kristian Lundin, Rami Yacoub, Swedish House Mafia/Axwell, Steve Angelo & Sebastian Ingresso, Carl Falk og ikke at forglemme nu afdøde Denniz PoP - har i de sidste mange år haft en dominerende status som leverandører til en stjernerække af verdens største popstjerner; Lady Gaga, Madonna, N’Sync, Britney Spears, Westlife, Pink, Nicki Minaj, Kylie Minogue og Katy Perry.

En status, der også skæpper kraftigt i kassen. Således omsatte STIM – den svenske pendant til Koda - for over en halv milliard kroner i 2011 på internationale copyrights - altså svenske sang/produktionsrettigheder – mod Koda’s knap 45 millioner.

Derfor havde vi valgt det noget sarkastiske overskrift, og havde da også besøg af ingen ringere end måske en af de tungeste svenske "musikentreprenørere" lige nu, nemlig Johan Ekelund.

Johan er svensk producer, sangskriver, den ene halvdel af den svenske succesduo Ratata, musikbrancheentreprenør og medskaber af Kobalt Music Publishing (verdens største uafhængige musikforlag), Klicktrack digital distribution og pladeselskaberne Diesel Music og Superstudio. Kobalt Music Publishing tæller bl.a. artister og sangskrivere som Antony and the Johnsons, Band of Horses, Björk, Bon Iver, Busta Rhymes, Dr Luke, Gotye, Garbage, Gwen Stefani, The Hives, In Flames, Joss Stone, Kelly Clarksson, Kid Rock, LCD Soundsystem, LMFAO, M.Ward, Max Martin, Moby, Paul McCartney, Pearl Jam, Richard Ashcroft, Ryan Tedder, Shellback, Skrillex, Tiësto and Trent Reznor (Nine Inch Nails).

Seancen blev skudt i gang med fremragende indlæg fra Johannes Dybkjær Andersson - halvt svensk-halvt dansk musiker, musikbranchemand og nu dirketør/partner i Volume. Johannes lavede en knivskarp analyse af forskellene mellem Danmark og Sverige.

Herefter fulgte Johan Ekelund, der fortalte om sin egen spændende karriere, og selvfølgelig om hvordan hele den svenske musikmiljø og branchen arbejder internationalt.

Efter de forskellige indlæg, gik alle deltagerne i grupper, og under ledelse af Bo Blaabjerg fra Kaospiloterne, blev der diskutere forslag til en kommende dansk strategi på området.

Det er nu planen, at en arbejdsgruppe bestående af folk fra Koda, Promus, MXD, DMFF og DPA - skal arbejde videre med de indkomne forslag.

Et mere fyldigt referat fra "How To "Beat" The Swedes" følger...

Billedtekst... fra venstre til højre:

Johan Ekelund/Kobalt Music, Jesper Mardahl/Promus, Maria Montell/sangskriver, Joachim Hejslet/producer, Lene Dissing/Startone Music, Mette Bjørnboe Peters/Koda, Sarah West/sangskriver, Erik Martens/Koda, Karsten Dahlgaard/producer, Rewan Riko/producer, Neel Andersen/Artistforbundet, Martin Folmann/Koda, Bo Blaabjerg/Kaospiloterne, Poul Denhardt/Manhattan Publishing, Astrid Elbek/Det Jyske Musikkonservatorium, Johannes Dybkjær Andersson/Volume, Anders Pedersen/DeSoto Caucus, Conny Jørgensen/ROSA, Turid Christensen/DJBFA, Mikael Højris/DMF, Roar Amundsen/Songcrafter, Gunnar Madsen/ROSA-SPOT og Jeppe Kaltoft/Uprigth Music.

Deltagere der desværre ikke nået fotografen: Sanne Rud/Crunchy TunesKåre Wanscher/Michael Learns To Rock og MAQS Lawfirm, Thomas Rohde/MXD, Mette Záhringer/Iceberg Music og Ivan Pedersen/DPA, Morten Lundholm/Promus, Ole Dreyer/DMFF, Thomas Hyllested/DMF, John Aagaard/T.G. Management og Jon Madsen/Nordic Music Society.