Promus nyheder
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

JULAW - endnu en Promus-mentorit debuterer!

I sidste uge udkom den aarhusianske rapper Julaw med sit debutalbum "Aarhus City Slang". 10 numre præget af den vibe som hiphop havde for ca. et årti siden, før der gik swagger og autotune i det hele. Aarhusiansk "gran' ol' hip hop"-boss, Henning Winther har været mentor på projektet.

Julaw-stilen er positiv dansk hiphop med rødder i soulsamples og opløftende melodier i et indholdsrigt tekstunivers.

I august 2012 stod Julaw bag den officielle musikvideo for Aarhus da byen blev udvalgt som Europæisk Kulturby 2017. Julaw er også med i den hidtil mest sete video på youtube under Rap Slam Battles og var med for anden gang som deltager i for nyligt i Pumpehuset i København.

Julaw brød igennem i 2011, da han leverede soundtracket til 'Mejlgade For Mangfoldighed', Aarhus' største gadefestival og samme år vandt 2 bandkonkurrencer med sit liveband.

I 2012 har Julaw spillet en lang række koncerter på V58 samt rocket et propfyldt Train med 1000 publikum som hiphopheadliner til Musik Aarhus Festival sammen med Point Blank og Flødeklinikken - samt varmet op for amerikanske Cunninlynguists
og Tonedeff på Train til en koncert der fik 5/6 på Gaffa.dk.

"Aarhus City Slang", kan beskrives som "fra larmende håndværkere, havmåger og natteliv gennem Latinerkvarteret og Vesterbro, over fabrikerne og byggeriet på
havnen - til faldende blade i Uniparken og bluesstemning om natten på Frederiksbjerg". Alt sammen inspirationskilder til tekster og lydbilledet for denne hiphopplade. Det er gadepoesi og tanker fra en ung aarhusianer, der reflekterer over livet med et evigt bankende hjerte for hiphopkulturen og rappens udfoldelsesmuligheder.

Med "Aarhus City Slang" cementeres endnu engang byens position på hiphoppens
Danmarkskort, og albummet er da også blevet til under sparring med tidl. Aarhus Took It-arrangør Henning Winther med støtte fra Promus' mentorordning.

"Aarhus City Slang" har allrede fået anmelderne op at stolene, og Politkens anerkendte og mangeårige anmelder, Kim Skotte, kvitterede med fire flotte stjerner i sin anmeldelse med overskriften "Unge rappers debutalbum er fin en kærlighedserklæring til Aarhus" - læs den her!

Læs mere om Julaw her! - og køb albummet "Aarhus City Slang" her!