Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Ny rapport om danske festivaler

Statens Kunstråds Musikudvalg har netop udsendt ny rapport om de danske musikfestivaler.

Danmark er kendt for en udbredt festivalkultur - ikke bare med udgangspunkt i Roskilde Festivalen som vel nok den mest kendte begivenhed - men også med alle de mange festivaler, der finder sted over hele sommeren - og for så vidt vinteren med.

Branche- og talenfestivalen, Spot Festival, mere folkelige og brede festivaler som Smukfest, Nibe, Jelling, Langeland, Kløften, Bork, Samsø, Grøn Koncert og til de mindre og mere genre/nicheorienterede festivaler som Strøm, Distortion, RECession, PopRevo m.fl.
Alle er de med til at holde gang i musikken - både høj og lav.

At festivalerne også trækker mange mennesker burde ikke være raketvidenskab, men at de også kan mere end at præsentere musik og fest, har man sat sig for at undersøge hos Statens Kunstråds Musikudvalg, og det er blevet til rapporten "Analyse af danske musikfestivaler", og som er udarbejdet af NIRAS Analyse & Strategi med hjælp fra et ekspertpanel bestående af Charlotte Rørdam Larsen, Fabian Holt og Jens Nielsen.

Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg, udtaler:
”Vi er utroligt glade for analysen af festivalerne, som er et vigtigt musikalsk og kulturelt fænomen i Danmark. Vi er blevet klogere på de udfordringer, festivalerne har nu og står over for i fremtiden, og vi håber analysen kan være til gavn for såvel festivalmiljøet som koncertarrangørerne. Men først og fremmest giver analysen os et bedre grundlag for at foretage vores kommende prioriteringer, ikke mindst til glæde for vækstlagene.”

Du kan læse rapporten her!