Hvad ønsker du dig for musiklivet i 2013, hvad glæder du dig til, og hvad var det bedste/værste i 2012? Sådan lød vores spørgsmål til en række af den danske musikbranches aktører.

Det giver Ole Dreyer/formand for DMFF, Jakob Sørensen/direktør for Copenhagen Records, Ivan Pedersen/formand DPA - Danske Populær Autorer, Mikael Højris/forfatter og konsulent i DMF, Michael H. Andersen/direktør for Target Distribution, Jakob Brixvold/sekretariatschef i Dansk Live og Jesper Bay, mangeårig branchemand, konsulent, manager, Promus-mentor og medlem af Statens Kunstråds Musikudvalg, i det følgende deres bud på.

Mikael Højris lægger ud...

Det bedste man kunne ønske sig er, at den gamle sandhed om at krisetider er gode for underholdningsbranchen kommer til at hold stik - gør det ikke det - så er der ikke meget at se frem til - heller ikke for musikere og artister. OG så ville det da være ovenud herligt, hvis milliarder af musikbrugere gik over til at betale for streaming af musik. Streaming er jo - som Groucho Marx sagde om sex - kommet for at blive … og så skal vi bare have rigelig af det … altså betalt streaming ...

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

Mest af alt til at Google/Youtube begynder at opføre sig som ansvarlige samfundsborgere dvs. begynder at betale for det millioner af timer af musikindhold, som de pt. ikke betaler en bøjet femøre for og konsekvent blokerer for ulovligt uploaded indhold og nægter at indeksere og henvise til internetsider der er skyldige i ulovligheder.

Og hvad var vigtigst for musikken i 2012 – både negativt/positivt?

På godt om ondt var streamingtjenesternes indtog på musikmarkedet både en velsignelse og en forbandelse.

.. og Jesper Bay fortsætter...

2012 var på mange måder et godt år for dansk musik. Først og fremmest kunne vi glæde os over mange nye, eller næsten nye, navne, der gav os store musikalske oplevelser, som vi ikke vidste, vi savnede. Og successen for en række af de mere etablerede kunstnere var tilsvarende positiv. Men 2012 var også et år, der tydeligt manifesterede de grundlæggende, strukturelle problemer, vi har i det hjemlige musikliv. En af hovedudfordringerne er, hvordan vi sikrer fødekæden, og det der på politikerdansk hedder sammenhængskraften.
For selv om pengene er små, er der masser af talent og gå-på-mod i vækstlaget, og i toppen af poppen er indtjeningen (trods nedgangen i salget af indspillet musik) fortsat fornuftig.
Men mellemlaget har det svært, og alt for få kunstnere lykkes med at tage springet fra at være up-and-coming til at kunne leve af deres musik. Den rolle, som pladeselskaberne tidligere spillede i forhold til at markedsføre kunstnerne, udfylder de kun i mindre grad i dag, hvor de nye navne i vid udstrækning udgives af kunstnerne selv eller af mindre uafhængige selskaber med begrænsede ressourcer. Og de økonomisk pressede mediers (inkl. dem med public service-forpligtelser) faldende interesse for musikstoffet forstærker kun problemet. De sociale medier, blogs etc. giver ganske vist masser af formidlingskanaler - men de er i deres natur fragmenterede/specialiserede, og er kun i meget begrænset omfang dagsordensættende i forhold til det bredere publikum, som det er nødvendigt at få i tale, hvis man ønsker at få kommerciel succes på et lille marked som det danske.

2012 bekræftede, at streaming rummer et stort indtjenings- og markedsføringsmæssigt potentiale, og i vores naboland, Sverige, knækkede Spotify ligefrem branchens negative udviklingskurve, og skabte grobund for fornyet optimisme, som vi også med nogen ret kan dele herhjemme. Men det store spørgsmål er, om streaming breder sig fra at appellere til det dedikerede musikpublikum, som er villige til at betale 50-100 kr. om måneden for et abonnement, til det brede publikum. Har musik stadig den attraktionsværdi, som gør at man kan tage den slags penge for et abonnement i konkurrence med film-abonnementer, avancerede game-oplevelser, kabel-TV mv.? Og hvor meget kannibaliserer streaming i givet fald på salget af musik på de andre formater, som fortsat spiller en stor rolle for branchen? Det bliver vi nok en hel del klogere på i 2013. Vi finder også ud af, om DR med deres DR3-kanal kan og vil gøre en positiv forskel for musikken efter årevis med musiktv-mæssigt dødvande.

Og naturligvis kommer der masser af ny musik, som vi kan glæde os til og over. Ud over det, jeg selv arbejder med, ser jeg frem til bl.a. David Bowies nye album i marts, og så MÅ der vel også snart komme nyt fra James Blake?

Endelig - selv om man jo kun nødtvungent taler om en kvindes alder - må vi ikke glemme, at kulturministeren fylder 70 til september. Det bliver forhåbentlig fejret med en nedsættelse af momsen på kulturprodukter. Både Marianne Jelved og jeg kan huske, da momsen blev indført i 1967. Den var på 10%. Det var ikke nogen dårlig tid - heller ikke musikalsk. Og 10% kunne måske være et godt bud på en dansk kulturmoms?"

Ivan Pedersen..

Vigtigt her i 2013 er bl.a. at vi har fået en kulturminister, der siger hun vil arbejde for at professionelle kunstnere kan få en reel løn for deres arbejde og produktion, også når deres værker hovedsageligt spredes via internettet.

Endvidere at Google offentliggør koncernens årsprovenu fra 2012, som tælles i mia. af dollars, uden at nogen gør bemærkninger til, at mange af annoncepengene er tjent qua den tiltrækningskraft, som YouTubes musikindhold - ubetalt - bibringer tjenesten.
OG at Koda herhjemme nu har bedt Google SELV sætte en pris for , hvad de synes musikken er værd for dem. Uden præjudice naturligvis.

2012: Bedre samarbejde mellem dansk musikliv og DR omkring live-arrangementer - Dansk Musiktalent blomstrer så vildt og livskraftigt som nogensinde - side om side med "her i dag, væk i morgen" anmelderhypede udgivelser.
Streaming begyndte - trods en rasende debat ofte baseret på misforståelser - at give reelle penge (dog endnu ikke masser) tilbage til producenter/skabereog udøvere. Arbejdet med at lovliggøre de illegale tjenester fortsætter.

Jakob Sørensen..!

Vigtigst 2012:
At der for alvor kom gang i streaming og at vi dermed fik taget huld på fremtiden.
Bedst: At levere årets bedst sælgende album med en fantastisk ny artist
Værst: At pladeselskaberne stadig bliver i bedste fald ignoreret som en væsentlig medspiller i dansk musik

2013:
Jeg glæder mig til at udgive mere ny musik, at stå i Falconer med Lukas Graham, på Northside med Nephew, på SPOT med Beta, på Roskilde med Rihanna og så glæder jeg mig til endnu engang at lave et storslået DMA i Forum.

Ole Dreyer..

Jeg glæder mig allermest til den nye pris CARL PRISEN, som DMFF afholder til april. Komponister og takstforfattere skal hædres, og vi holder en eksklusiv fest.

Det vigtigste for musikken det sidste år er at vi har fået endnu flere kanaler at distribuere musikken i, og særligt glædeligt er det at den største piratplatform, YouTube, nu endelig har indgået en aftale med Koda. Så er pirateriet ved at være et forsvindende lille problem i Danmark. Det er jeg glad for.

Jeg er ked af at Danmarks Radio ikke spiller mere forskellig musik end de gør, altså på de luftbårne kanaler, som er der hvor langt flest mennesker lytter. Det er synd for de smalle genrer, den nye rock, den klassike musik, jazzen, og særligt de der komponerer ny musik, helt bredt set. De spilles nærmest kun på DAB, hvilket ikke giver hverken stor opmærksomhed, og dermed heller ikke en særlig stor Koda/Gramex indtjening. Men værst af alt, det stopper ny musik i at få fodfæste i et bredere marked, i alle genrer og typer af musik.

Michael H. Andersen..

Hvad ønsker du dig for musiklivet i 2013?

At økonomien bliver mere stabil i forhold til musikbranchen generelt. Men det er svært at se, at der fortsat er penge i branchen set fra min side af bordet. Især med et fysisk salg, der forsvinder og et digitalt salg, der svinder ind til fordel for streams som vi ikke tjener en skid på!
Så glæder jeg med til at Youtube begynder at betale!
Og så ser jeg frem til en opblødning af sendefladerne på DR, og mere fokus på P3s rolle. En styrkelse af musikken på public service-kanalerne er vigtig, og der er behov for et rigtigt musikprogram på TV

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

Jeg glæder mig meget til vores egne udgivelser med bl.a. Agnes Obel, Pretty Maids, Maria Timm og Zididada. OG så glæder jeg meget til nye de albums fra Alice In Chains og David Bowie. Endvidere har vi jo finpudset på Targets forretningsmodel i gennem de sidste år, så nu er vi køreklar med nye fokusområder.
Og så håber jeg på en positiv udvikling på streaming-området – så vi også kan tjene lidt penge der.

Og hvad var vigtigst for musikken i 2012 – både negativt/positivt?

L.O.C.-modellen fik både selskaber og artister til at tænke anerledes på godt og ondt. Det fik sat tingene på spidsen, for hvad skal man egentligt bruge pladeselskaber og samarbejdspartnere til? Udfordringen er vel, at vi skal vise, at vores rolle i musikbranchen stadig er vigtig. Derfor håber jeg også på en større åbenhed i debatten omkring den danske musikbranche. At det hele bliver mere gennemskueligt. Og så er det interessant at konstatere, at 70-80% af indtægterne i musikbranchen i 2012 er gået til live/koncerter/bookingselskaberne. Det taler sit tydelige sprog i forhold til hvordan der skal prioriteres i fremtiden.
At streaming, og hvordan vi arbejder med det, er det store udfordring - på godt og ondt. I Sverige udgør det digitale marked nu 63% af indtægterne - hvoraf 90% er stream. Så måske holder modellen ..
Og så er vi vel snart i en ”Last man standing”-situation. Men det har også betydet, at musikbranchen i langt mindre grad er blevet et sted for bondefangere. Der er simpelthen ingen lette penge at hente.

.. og Jakob Brixvold afslutter..!

Hvad ønsker du dig for musiklivet i 2013?

At der er mod til at indgå i nye konstellationer. De gamle skel mellem live/plade, rytmisk/klassisk, pop/rock etc. er under nedbrydning – vi har behov for, at alle parter ser branchen som en helhed, for kun da kan vi fortsat styrke musikkens position. Jeg tror på, at hvis vi indgår i helhedstænkende, innovative fællesskaber rykker vi op forrest i bussen, mens armene-over-kors-strategien og et udsyn der begrænser sig til egen virkelighed, vil blive efterladt tilbage på perronen.

Hvad glæder du dig mest til i det nye år?

Dansk Live og Volcano holder konferencen 'Live Miljøet Mødes' d. 11. april i Hillerød, med blandt andet Jim McCarthy, CEO hos Goldstar, og showcase med franske Maïa Vidal på programmet. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og håber vi får skabt et superpositivt møde i miljøet. Og i starten af sommeren laver Dansk Live sammen med seks andre musikorganisationer et musikalsk og musikpolitisk centrum på Folkemødet på Bornholm – det projekt har jeg fået den ære at varetage projektkoordineringen af, og jeg tror vi samlet kan flytte politikernes opfattelse af musiklivet i en positiv retning.

Og hvad var vigtigst for musikken i 2012 – både negativt/positivt?

Det bedste i '12 er, at der tilsyneladende er tændt en entreprenant påhitsomhed til at arbejde sammen på tværs og i nye formater. Måske er det krisen der får folk til at tænke ud af boksen, måske er det de nye digitale muligheder, måske er det gentænkningen af forretningsmodellerne i musikken der spiller ind.
Uanset årsager er det interessant – og måske en vej ud af krisen – at parter finder sammen og går nye veje. Eksempler på tendensen er 1) IFPI + Koda = Danish Music Awards 2) Københavns Kommune + LiveNation = Multiarena 3) Festivalforeningen + spillestedsforeningen = Dansk Live (i al beskedenhed).

Det værste der er sket i '12, er at en øget statslig anerkendelse med større økonomisk engagement i rytmisk musik, faldt på gulvet med et brag. For præcis et år siden kom Uffe Elbæks med spænding afventede og omdiskuterede musikhandlingsplan, helt uden indfrielse af de ambitioner om at styrke rytmisk musik, som ellers var et udtalt ønske fra næste alle partiers kulturordførere, musiklivets organisationer, Kunstrådets Musikudvalg (og Elbæk selv) – og paradoksalt nok indgik netop dén ambition for første gang nogensinde i et regeringsgrundlag. Der gik efter alt at dømme koks i parlamentarismen og nogle rystede måske på hånden, da andre blev bange for at miste. Drønærgerligt – især når sporene ellers så ud til at være lagt snorlige ud. Men nu må vi selvfølgelig holde fast og bevare troen; anden halvleg er netop fløjtet i gang – og det er en ny dommer der har fløjten.

Er du enig, uenig - eller har du nye indspark?? Så hop gerne over på vores Facebook og gi' os din melding..