Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Sound Of Aarhus - ny portal til det smalle..!

For noget tid siden skrev vi om PladePressen som nyt webmagasin for musikken i byen, og nu har Sound Of Aarhus set dagens lys. En ny portal, der ønsker at samle byens mange stærke koncertudbud med omtaler, anmeldelser og "smagsprøver".

Aarhus er ikke bare Danmarks næststørste by, men også den yngste målt på indbygger-alder. Dette betyder også at der under overfladen er et sprudlende musikliv, men hvor finder man dette? Hvor går man hen for at se hvilke koncerter der er i byen? Hvad koster disse?

Det er nogle af disse spørgsmål som bl.a. Steffen Paust har sat sat for at få overblik over med Sound Of Aarhus.. for som han fortæller:

For overhovedet at finde rundt i spilleplaner, kræver det en større research af samtlige spillesteders hjemmesider, facebook-profiler eller helt tredje. Dette bør løses!
Ikke alene for kunstnerne som gang på gang spiller for halvtomme sale, men også for de potentielle koncertgængere som aldrig når frem.

Hos Sound Of Aarhus satte vi os derfor for at samle disse informationer til ÉN portal. Med ét enkelt klik er det således blevet muligt at finde en komplet koncertplan, men endnu vigtigere, er det også gjort muligt at downloade denne til iCal, iPhone, Outlook etc.

Derudover, vil det være muligt at finde relevante artikler om det århusianske musikliv, upcoming artister og bands, fremtidige bookings og nyheder fra potentielle artister og bands.

Ideen med Sound Of Aarhus opstod idet jeg for det første kom til Aarhus som tilflytter og var musikinteresseret. Der stod jeg så og kendte stort set kun navnet på Train og Voxhall, da disse klart havde størst reklamebudget. Men hvad med alt det som foregik uden for disse murer? Dette er spørgsmål som lige netop i Aarhus ikke besvares entydigt. For overhovedet at finde rundt i spilleplaner, kræver det en større research af samtlige spillesteders hjemmesider, facebook-profiler eller helt tredje. Dette bør løses!
Ikke alene for kunstnerne som gang på gang spiller for halvtomme sale, men også for de potentielle koncertgængere som aldrig når frem.

Jeg undersøgte lidt hvad der var af muligheder, men fandt dog kun steder som igen (som Soundvenue) var et mix af fashion, musik og kultur. Herunder bl.a. aOa, Eventuel.org etc! Her stod det klart at der ligeså godt kunne lægges en indsats i at samle musiklivet, og kun musik!

Vi tog derefter skridet og startede ideen som en blog på nettet. For at få ideen længere ud kontaktede vi diverse spillesteder for at informere om vores tilstedeværelse. Samtlige steder støttede til vores overraskelse op, hvilket tog Sound Of Aarhus videre til hvor vi er nu – efter kun ca. 2 måneder i drift.
- udtaler Steffen Paust fra Sound Of Aarhus.

Tjek mere om Sound Of Aarhus her!