Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Kulturelle iværksættere fra hele regionen mødtes i Promus!

Frontløberne og Promus er gået sammen om at udvikle et nyt tiltag for kulturelle iværksættere - 2017 agent-forløbet. Repræsentanter fra Randers, Viborg, Herning, Silkeborg, Skanderborg og Aarhus mødtes derfor forleden i Promus for at komme med deres indspark til det nye tiltag.

Unge kulturelle iværksættere fra hele Region Midt viser stor interesse for de kommende projektmagerforløb/kulturarrangørforløb, 2017 AGENT. Det stod klart, da unge kulturmagere forleden kom rejsende fra hele regionen for at give deres input til udviklingen af det nye kursusprogram. Det er musiknetværket Promus og kulturkontoret Frontløberne, der står bag initiativet.

”Der mangler et tilbud til dem, der allerede er i gang med at lave kulturprojekter og gerne vil gøre det til en karrierevej. De vil gerne være endnu bedre til det, de allerede gør. Det viste mødet tydeligt, og det giver os blod på tanden til at fortsætte arbejdet med at udvikle forløbet”, fortæller Frontløbernes leder, Signe Lund Juhler.

Ambitionen er fra start at gentænke måden at lave uddannelser og kurser på, og her spiller de potentielle deltageres input en vigtig rolle. Og med penge fra 2017-sekretariatet er fokus også på at gøre det til et regionalt tilbud, der kan samle unge projektmagere fra hele Region Midt om forløbet, der får hjemme i Aarhus.

”Derfor er vi også så glade for, at der ikke bare var de sædvanlige kendte folk fra byen på deltagerlisten. De unge projektmagere kan lære meget af hinanden, netop fordi de kommer fra forskellige dele af regionen. Unge udenfor Aarhus har nogle andre perspektiver på tingene og tænker for eksempel mere i samarbejde med nabokommuner”, siger Signe Lund Juhler.

Aftenen beskrives som ”fantastisk, med stort engagement og entusiasme blandt mødedeltagerne”. Den viste også, at ambitionsniveauet er tårnhøjt blandt Region Midts unge kulturelle iværksættere – og potentielle deltagere på 2017-agent. Her blev der ikke blot luftet idéer om at samarbejde på tværs af kommunegrænser, men der blev også efterlyst et internationalt perspektiv på alle niveauer i forløbet.

For mere info, kontakt:
Signe Lund Juhler, sjæf hos Frontløberne: 5050 6080
Jesper Mardahl, leder af Promus: 2021 2019

Tilmeld dig nyhedsbrev om 2017 Agent her!

Tjek også 2017 Agent på Facebook her!