Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Telestjernen, Nanna Schannong, Fjer m.fl. - nyt fra "mentoritterne"..

Rasmus Johansen - a.k.a. Telestjernen - er ny mentorit, og har fået den erfarne branchemand, Poul Martin Bonde, tilknyttet som mentor i forbindelse med hans fjerde album, der har fået arbejdstitlen, "Populærmusik fra Øster Tørslev". Endvidere er der nyt fra Go Go Berlin, Nanna Schannong og Fjer a.k.a. Maja Barløse

Telestjernen har i de sidste år skabt sig sit helt eget nærmest provins-kult-agtige filmiske univers, der med et bidende sprog beskriver det efterhånden så berømte "udkantsdanmarks" til tider underfundige og subtile dagligsunivers.

En sproglig og musikalsk platform, der nu er under fuld udvikling m.h.p. udgivelsen af det fjerde album fra denne spidsfindige sanger og sangskrivers hånd, og som altså bærer titlen; "Populærmusik fra Øster Tørslev".. det kan næste smages og høres allerede nu.

Albummet forventes på gaden i løbet af det tidlige efterår.

Læs mere om Telestjernen her!

Go Go Berlin - mere gedigen ny dansk rockkvintet finder man næsten ikke. De unge fyre har netop signet en aftale med Mermaid Records, og er netop startet i studiet under kyndig producerhånd af ingen ringere end Nikolaj Foss, der bl.a. har stået bag et utal af albums fra D.A.D.

Go Go Berlin er tilknyttet booking- og managementbureaut, Heartbeat Music, der har til huse i Promus' "start-up"-kontorer, og bandet er derfor næsten gået hen og blevet vores eget husorkester. Læs mere om Go Go Berlin her!

Nanna Schannong - ung singer/songwriter med et "touch" af rock og støj, er netop debuteret med hendes første single, "Everything Seems Nicer in the Dark" - på eget label; Tipsy Teen Records. Tjek mere om Nanna her! - og glæd dig til det "fulde" album!

Fjer - a.k.a. Maja Barløse - debuterer nu med EP'en "A New Start" - i USA! Maja flyttede over for noget tid siden, og langsomt fået stablet en lille karriere på benene "over there". EP'en præsenteres ved en showcase, 24. april i det berømte og berygtedeTammany Hall, under Nordic Spotlight festivalen. Læs mere om Fjer her! - og Nordic Spotlight her!

Læs mere om Promus' mentorordning her!