Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Kulturens topfolk som undervisere til 2017 Agent!

Med kun få dage tilbage til ansøgningsfristen på det kommende 2017 Agent-forløb, er det med stor fornøjelse og stolthed, at vi nu kan præsentere et super-hold af kulturens nøglepersoner som undervisere på det nye projektmagerforløb, der er udviklet af Promus og Frontløberne i fællesskab.

Med kun få dage tilbage til ansøgningsfristen på det kommende 2017 Agent-forløb, er det med stor fornøjelse og stolthed, at vi nu kan præsentere et super-hold af kulturens nøglepersoner som undervisere på det nye projektmagerforløb, der er udviklet af Promus og Frontløberne i fællesskab.

Som deltager vil du bl.a. møde Christian Have (HAVE PR), Klaus Bondam (Det Danske Kulturinstitut, Bruxelles), Theis Petersen (Indsamlingschef, Muskelsvindfonden), Chris Kroer Jensen (Tall Ships Races, Aarhus), Rune Kilden (Byudvikler, entreprenør), DonGnu – a.k.a. koreograferne Jannik Elkær Nielsen & Kristoffer Louis Andrup Pedersen, Christian Vuust (docent, fundraiser, Det Jyske Musikkonservatorium), Trine Rytter Andersen (kunsten.nu) og Anders Lange (journalist/DMJX)

"Vi er stolte af at kunne præsentere et så stærkt og kompetent hold undervisere på 2017 Agent. Vi har kun mødt opbakning med dette projekt og det giver os et signal om at vi har ramt rigtigt. Nu glæder vi os til at sætte deltagerholdet og vi har allerede stærke ansøgere i feltet, så det bliver spændende at følge slutspurten." – udtaler Signe Lund Juhler, leder af kulturkontoret, Frontløberne.

"Vi vil med 2017 Agent-forløbet tilbyde alle ambitiøse kulturskabere i regionen et intensivt forløb, der gerne skal styrke deres kompetencer, netværk og engagement - for på den måde at sætte turbo på aktiviteterne både før, under og efter 2017. Altså at få inddraget de seriøse græsrødder, og på den måde skabe mere medejerskab til 2017-projektet. Og med det underviserhold, vi nu har på banen, er der alle chancer for at det kan lykkes” – udtaler Jesper Mardahl, leder af musiknetværket Promus.

Ansøgningsfristen er nu på mandag d. 10. juni, kl. 12:00 – Så det er altså nu man skal slå til, hvis man som aktiv kulturskaber i regionen har ambitioner om at blive endnu dygtigere, udvide sit netværk og være med til at sætte turbo på kulturlivet.
Promus og Frontløberne har fået støtte fra Aarhus 2017 til forløbet, der med opstart den 17. august varer i alt fire måneder og indeholder modulundervisning, praktisk projektarbejde samt en netværks- og mentorordning.

2017 Agenten er udviklet i samarbejde med en lang række kulturaktører fra hele regionen.
Læs mere om 2017 Agent og find ansøgningsskemaet her: facebook.com/2017agent

Kontakt: info@2017agent.dk eller 31472019