Første kuld 2017 Agenter er klar..
Så er de første 2017 agenter parat til at indlede missionen. Frontløberne og Promus har udvalgt 15 kulturskabere fra hele regionen, som tilsammen udgør det første hold på det nye projektmagerforløb 2017 Agent. Efter et intensivt samarbejde er de to institutioner klar til kick-off den 17. august.
”Vi har haft travlt. Det er fantastisk at tænke på, at vi startede i december og nu - bare et halvt år efter – er klar til start. Det her er et succesfuldt eksempel på samarbejde på tværs af institutioner. Vi kom med hver vores erfaring og pondus fra to forskellige miljøer, som nu forenes på holdet. Og den indsigt, vi som institutioner nu har fået i hinandens verden, er utrolig værdifuld. Frontløberne og Promus har fået en stærkere relation, så vi vil trække på hinanden i mange andre sammenhænge fremover”, siger Signe Lund Juhler, leder af Frontløberne.
Otte kvinder og syv mænd i alderen 19-35 år blev plukket fra bunken af ansøgninger, som kom fra hele Region Midt. Og det endelige hold har da også stor geografisk spredning med deltagere fra både Aarhus, Rønde, Silkeborg, Viborg, Herning og Vejle. De nye agenter har desuden vidt forskellige erfaringer og interesser indenfor kulturbranchen og spænder fra at være helt nystartede til at være mere etablerede og garvede kulturskabere.
”Holdet viser, at vi har opnået mere sammen end vi kunne hver for sig. Det er ikke bare musik eller vækstlagskultur – vi har ramt meget bredere end det. De kommer fra vidt forskellige steder geografisk og kulturelt. Fællesnævneren er deres drive og ambitioner om at arbejde professionelt med kultur. Det viser os, at vi så rigtigt, da vi udviklede ideen. Nu glæder vi os til at komme i gang”, siger Jesper Mardahl, leder af Promus
I midten af august er der kick off på forløbet, hvor politikere, branchefolk og interessenter bliver inviteret til at give holdet en god start.
Fakta – 2017 Agent:
2017 Agent er et projektmagerforløb skabt i et samarbejde mellem kulturkontoret Frontløberne og Musiknetværket Promus.
Aarhus 2017 har givet økonomisk støtte til forløbet, der har status som pilotprojekt.
Forløbet henvender sig til kulturskabere i Region Midt, der vil være endnu dygtigere og bidrage til kulturhovedstaden i 2017. Det er et krav, at deltagerne gennemfører et projekt undervejs.
Forløbet er deltids og varer i alt fire måneder. Det indeholder modulundervisning, praktisk projektarbejde samt en netværks- og mentorordning.
Underviserne tæller en lang række meget erfarne folk indenfor området, bl.a. Christian Have, Klaus Bondam, Theis Petersen, Chris Kroer Jensen, Christian Vuust, Rune Kilden, Jannik Elkær Nielsen og Kristoffer Louise Andrup Pedersen.
Læs mere om 2017 Agent her!

Tweet