(foto: Morten Rygaard)

Der var fuldt hus i både Aarhus og København, da Statens Kunstråds Musikudvalg og Promus i sidste uge var på "roadshow" sammen med en række stærke internationale- og danske aktører under overskriften, "Show Us The Money".

For uagtet, at der flere steder tales om at "pengene er tilbage i musikken", så er det for mange - både etablerede og ikke-etablerede artister og bands - svært at få øje på ind imellem. Der i hvert fald en lang række udfordringer, som det bliver vigtigere for musikerne at være opmærksomme på.

Der kom mange interessante betragtninger fra både panelet og de mange deltagere, så vi har lige oprullet de primære i nedenstående.

For at kaste lys over tingene, havde vi inviteret den anerkendte engelske brancheanalytiker, Mark Mulligan, til at give en status på den digitale situation som startskud på konferencen.
Mark tegnede billedet af den digitale situation i dag, hvor der – uagtet fremgang på streaming – stadig er en lang række afgørende udfordringer. For bliver streaming overhovedet det massemarked, som der satses på. Altså kommer der nok betalende kunder til platformene så regnestykket går op? Ikke umiddelbart. For ifølge Mark, er det tvivlsomt, at antage, at den gennemsnitlige musikforbruger vil betale de ca. 1.200,- DKK om året, som jo vil være den samlede betailing for et abonnement på eks. WiMP – for så mange penge har den gennemsnitlige musikforbruger aldrig brugt. Prisen skal derfor længere ned, hvilket vil trykke de i forvejen små betalinger yderligere, men måske skabe et bedre afsæt for en tilpas volumen. Eller også er det en anden form for tjenester, der bliver afgørende. Specialiserede tjenester, high-end tjenester med vægt på lydkvalitet, eller – som det blev nævnt – mere vægt på interaktive applikationer, der virkelig kan præsentere en artist og yderligere skabe fan-to-fan relationer - dette eksemplificeret med hans D.I.S.C.-teori, der omhandler fire områder, som musikerne og aktører skal forsøge at inddrage i deres markedsføring; Dynamic, Interactive, Social & Curated - altså at der kommer en langt mere fremadrettet oplevelsesmæssig interaktion mellem bands og fans.

Den amerikanske manager, Erik Nielsen, der er tilknyttet Elton Johns Rocket Music Management i London, stillede det provokerende spørgsmål, om musikerne overhovedet skulle forvente at kunne leve af deres musik. Hans eget, meget korte svar, var; NEJ!
Det kræver i hvert fald en alvorlig indsats, og viljen til at satse meget bredt og kommercielt, hvis det ifølge ham, skal give mening. Pointen er, at sætte sine musikalske udfoldelser i relation til forventninger til indkomst.

Phd-forskeren, Rasmus Rex fra RUC og RMC, fulgte egentlig meget godt op på det standpunkt. I hvert fald hvis vi skal se på den såkaldte "superstar economy", som der tales meget om. Altså at få har tilgang til store kage, og alt for mange må slås om krummerne. Dette blev eksemplificeret ved tal fra Koda fra 2012, hvor det fremgår, at over halvdelen af Kodas danske udbetalinger på sammenlagt ca. 216 millioner, går til kun ca. 260 medlemmer - komponister og forlag. De resterende over 36.000 medlemmer skal altså dele resten. Endvidere blev vigtigheden af at udvikle et system, der sikrer en mere "1-til-1"-betaling for streams, vil være vigtig, da det kan give et bedre indtægtsgrundlag for de mindre aktører.

Claes Olson fra det svenske musikbranchenyhedsbrev, Musikindustrin.se, afsluttede paneldelen med et gennemgang af den svenske udvikling i de senere år, hvor markedet og indtjeningen er vokset markant.

Herefter fulgte en række cases fra danske bands og aktører, og vi lagde ud med Nelson Can der introducerede deres case under overskriften, Nelson Can I/S. For uagtet, at det stadig er ”små tal”, de kan fremvise, og at de ikke kan leve af deres musik, så har de en meget klar strategi for deres karriereudvikling, og er ikke bange for at tænke sig selv som forretning. De er bl.a.meget fokuseret på at få solgt deres musik til eks. reklamer/synkronisering, for at skabe en bedre økonomi til at udvikle deres karriere, og efterlyste i det hele taget meget mere fokus på branchekendskab, netværksdannelse og støtte til vækst.

We Do Management, et relativt nystartet management, der bl.a. repræsenterer CHEFF Records og The Eclectic Moniker præsenterede forskellige løsninger for deres artister. Alle er vokset ud af den ”nye økonomi” – altså hvor fysiske enheder ikke har den store betydning, men hvor det er fokus på live, radio og streaming, samt kommercielle samarbejdsaftaler, der er afgørende.
We Do Management lagde fokus på vigtigheden af at tænke alle økonomiske parametre og potentielle aktiviteter ind i en karriereudvikling.

Efterfølgende blev vi præsenteret for den økonomiske udvikling for to andre – og langt mere etablerede bands; Turboweekend og Nephew.

Fælles for dem gælder det, at det er koncerterne, der er grundlagt for deres økonomi – med forskellig målestok. Turboweekend har ikke haft den helt store salgsmæssige succes på indspillet musik, men har haft en stribe radiohits, og en periode med intensiv koncertvirksomhed og samarbejder med andre musikere og DJ’s, der har bragt dem på et niveau, hvor live-indtægterne nu har vokset sig til en afgørende størrelse.

Det samme kan siges om Nephew, hvor Kristian Riis, guitarist og manager i Nephew, gennemgik bandets udvikling fra udgivelsen af ”USADSB” i 2004 og frem til ”Hjertestarter” i 2012. Her kom det frem, at uagtet at bandet har oplevet en kraftig nedgang i salg af musik – fra ca. 120.000 enheder i 2004 til under 40.000 i 2012 – så har deres samlede omsætning været støt stigende, og her er det også primært deres koncertvirksomhed, der betyder noget.
Det bekræfter lidt tesen om, at de ”store” danske artister, der kører på den store klinge herhjemme – alle har funderet deres samlede økonomi på et afsæt i den gode periode, hvor der stadig blev solgt indspillet musik.

Udover de enkelte præsentationer – bød konferencerne også på gruppearbejde blandt deltagerne, hvor der skulle identificeres yderligere problemstillinger og hvor deltagerne skulle forsøge at komme med svar på løsninger.

Alt det materiale vil nu blive bearbejdet af Statens Kunstråds Musikudvalg med henblik på at komme med nye tiltag i forhold til fremtidige støtteordninger.
Vi håber derfor, at kunne præsentere en mere samlet redegørelse/rapport fra Show Us The Money-konferencerne senere.