Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Promus afholder "rundbordssamtaler" under SPOT Music - Film - Interactive

Under mere "intime" rammer i et "dagligstue-format", får du som brancheaktør og/eller musiker nu mulighed for at møde en række branchefolk der fortæller og diskutere aktuelle emner. Kom og hør historien om MØ fra hendes manager, hør om publishing i USA og Danmark, og hør om mulighederne og arbejdet med music branding.

Idéen med Promus’ ”rundbordsssamtaler” er at skabe en ny ramme for mødet mellem danske og internationale musikbranche-folk og musikere på en mere afslappet og nærværende facon end det mere traditionelle seminar-format.

Vi laver en lille opsætning med plads til 15-20 mennesker her i forkontoret til Promus, og ud fra et emne eller oplæg, der præsenteres af en branchegæst, er det hensigten af skabe diskussion, vidensdeling og netværk.

"Rundbordssamtalerne" finder sted lørdag d. 3. maj fra 10:30 - og der vil være i alt fem oplæg á 45 min. med følgende emner:

1. Publishing – Det nye sort. Oplæg ved Ole Dreyer, formand DMFF - Tid: 10:30 - 11:15.

Kom og få en diskussion og et kort oplæg om musikbranchens grundpille, publishing. Hvordan arbejder de, og hvorfor skal man have en publishingaftale?

Ole Dreyer er efter 30 år stadig en central person i musikbranchen. Med bl.a. 11 år som ansvarlig for EMI Music Publishings katalog, og nu medejerskab i NMS (Nordic Music Society), DanMus Publishing og Quang Publishing. Desuden formand for DMFF og bestyrelsesmedlem i Koda, samt tidligere medlem af Statens Kunstråds Musikudvalg.


2. Publishing and PRO’s in the US – how it works”. Oplæg ved Debbie Rose, VP Shapiro Bernstein Publishing, New York. - Tid: 11:30 - 12:15.


Arbejdet med publishing og forvaltning (PRO = performing rights organisations) i USA er noget mere komplekst end det system vi kender fra Europa. Men da flere danske artister og branchefolk har USA i kikkerten, er det vigtigt at vi får mere viden og indsigt i området. Derfor har vi fået Debbie Rose, Vice President, Shapiro Bernstein Publishing i New York, til at holde et indlæg om netop disse forhold.

Debbie Rose er forlægger og har over 20 års erfaring med musikrettigheder. Hun superviserer alle aspekter af firmaets opgaver, bl.a. arbejdet med royalty, copyright og licenser. Shapiro Bernstein repræsenterer alt fra klassiske evergreens som det berømte fløjtetema fra ”Broen Over Floden Kwai” til den verdenskendte DJ, David Guetta. Debbie har også været Director of Member Relations i ASCAP, og p.t. sidder hun i PRS For Music og har i igennem lang tid været formand for bestyrelsen i Association of Independent Music Publishers in New York.


3. Game, set, music & match – music branding. Oplæg ved Søren Sko og Simon West, Brand In Music: Tid: 12:30 - 13:15.

Her vil Søren Sko & Simon Westh/Brand In Music fortælle om, hvorfor det rette match mellem kunst og erhverv, kan være et boost for artistens karriere, og hvordan den rette kobling af musik og brand skaber værdi, samhørighed og respekt mellem artister, communities og brand.

Søren og Simon har og har haft en lang karriere i dansk musik. Søren som del af succes-douen, SKO/TORP, der stadig turnerer landet rundt for fulde huse, og Simon som del af succesbands som Thomas Helmig Brothers og Ray Dee Ohh. Sideløbende med deres musikalske virke, har begge haft fokus på musikken i kobling med brands. Søren har startet Brand In Music, der formidler brands og musik, og Simon arbejder som konsulent på området.

4. The Story Of Mø – en ”hands-on-beretning” om det internationale arbejde med MØ fra hendes manager, Bjørn Nielsen (interviewer: Jesper Bay). Tid: 13:30 - 14:15.

Bjørn Nielsen er manager for den danske sangerinde MØ, som lige nu er et varmt navn verden over. Han er uddannet fra Music Management-uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og er partner i No Wav, som er et sangskriver-, manager- og producerteam, som står bag kunstnere som Rhye, Quadron og Boom Clap Bachelor.


5. Music strategies for Carlsberg & VW. Oplæg fra Nis Bøgvad/Music Sales og Goran Obad/Ohlogy: 14:15 - 15:00.

Nis Bøgvad er Creative Director og Music Supervisor, Music Sales Group, København
Har synkroniseret musik til mere end 150 reklame- og spillefilm inden for de seneste to år. In-house Music Supervisor på Meta Film, Grasten Film og Alphaville Pictures, samt fast tilknyttet Nordisk Film. Af nye film kan nævnes Spies & Glistrup og Tarok. 27 års erfaring fra musikbranchen.
Goran Obad har været music supervisor for Ohlogy i Osle siden 2010. Han har arbejdet for en lang række norske- og internationale reklamefilm, spillefilm, TV_produktioner omkring hele spekteret med supervision, licenseringer, produktion m.v.

"Rundbordssamtaler" finder sted i Promus - indgang via Råbar, Vester Allé 15, Aarhus.

Det er åbent for alle brancheinteresserede, men da der er begrænset plads, må du gerne tilmelde dig via Promus "rundbordssamtaler" på Facebook her!