Følg os på Twitter
Udskriv
Streamingtjenester og afregningsmodeller..!
"Lidt flere penge til kunstnere, der i forvejen tjener mest", det er med få ord hovedkonklusionen på en ny analyse af en alternativ model for afregning til kunstnere for brug af musik på streamingtjenester, der blev fremlagt af Phd, Rasmus Rex ved et Koda-seminar på under SPOT Music - Film - Interactive forleden. Find Kodas omtale, Rasmus' rapport, en tilsvarende norsk undersøgelse, samt Mark Mulligans rapport om "The Death Of The Long Tail..", og også hans præsentation under SPOT.
Det har i et stykke tid været diskuteret, om alternativer til den nuværende afregningsmodel på streamingtjenester vil flytte penge fra de mest spillede mainstream-kunstnere til mere nicheprægede kunstnere. Virkeligheden viser sig i højere grad at være den modsatte. Rasmus Rex Pedersen - Ph.d. og forsker på Rytmisk Musikkonservatorium og Roskilde Universitet - har analyseret konsekvenserne af en såkaldt "per user"-model i forhold til den nuværende "pro rata".
I grove træk kan det forklares således:
I dag samles alle indtægter fra streaming i én stor pulje. Den pulje fordeles til rettighedshaverne. Hvor meget den enkelte rettighedshaver får, afhænger af, hvor mange gange den enkelte rettighedshavers musik er blevet afspillet, i forhold til den totale sum af afspilninger på en streamingtjeneste inden for en måned. Det betyder, at hvis du som rettighedshaver eksempelvis har rettighederne til en 1000-del af den samlede mængde af musiknumre, der er blevet afspillet på en tilfældig streaming-tjeneste, så vil du også modtage en 1000-del af den samlede afregning til rettighedshaverne fra den pågældende streaming-tjeneste. Denne afregningsmodel er den såkaldte ’pro-rata’-model.
Et alternativ til "pro rata"-modellen er en såkaldt "per user"-model, hvor indtægterne fra streaming ikke puljes sammen i én stor pulje, men fordeles til rettighedshaverne i forhold til den enkelte brugers lytning. Så hvis en bruger udelukkende hører din musik, vil denne brugers bidrag til rettighedsbetalingerne kun gå til dig – uanset hvor mange afspilninger der i alt er tale om.
Forskellen på de to modeller er altså, om betalingen til rettighedshaverne baserer sig på summen af den totale mængde streams eller de enkelte brugeres streams, og umiddelbart skulle man tro at sidstnævnte ville "sprede" udbetalingerne mere ud.
Men på baggrund af data fra WiMP, viser Rasmus Rex' undersøgelse, at denne "per user"-model kun vil være en fordel for de mest populære og mest spillede kunstnere. I modsætning til hvad mange måske har forventet, vil den alternative model altså betyde en økonomisk gevinst for danske kunstnere i top 500 over de mest spillede.
(kilde: Koda)
Læs hele rapporten her! - og tjek også den norske rapport, der har analyseret forbrugsmønstre på WiMP over 4 år, og som dog viser, at en "per user"-model kan betyde en mer-indtægt til norsk musik, men at det er marginalt. Tjek den her!
Og hvis du vil hele vejen rundt om emnet, må du også lige tjekke den engelske musikbranche-analytiker, Mark Mulligans rapport, "Death Of The The Long Tail - The Superstar Economy In The Digital Age" - tjek den her! - og tjek også gerne hans præsentation fra SPOT Music - Film - Interactive, som du finder her!
I grove træk kan det forklares således:
I dag samles alle indtægter fra streaming i én stor pulje. Den pulje fordeles til rettighedshaverne. Hvor meget den enkelte rettighedshaver får, afhænger af, hvor mange gange den enkelte rettighedshavers musik er blevet afspillet, i forhold til den totale sum af afspilninger på en streamingtjeneste inden for en måned. Det betyder, at hvis du som rettighedshaver eksempelvis har rettighederne til en 1000-del af den samlede mængde af musiknumre, der er blevet afspillet på en tilfældig streaming-tjeneste, så vil du også modtage en 1000-del af den samlede afregning til rettighedshaverne fra den pågældende streaming-tjeneste. Denne afregningsmodel er den såkaldte ’pro-rata’-model.
Et alternativ til "pro rata"-modellen er en såkaldt "per user"-model, hvor indtægterne fra streaming ikke puljes sammen i én stor pulje, men fordeles til rettighedshaverne i forhold til den enkelte brugers lytning. Så hvis en bruger udelukkende hører din musik, vil denne brugers bidrag til rettighedsbetalingerne kun gå til dig – uanset hvor mange afspilninger der i alt er tale om.
Forskellen på de to modeller er altså, om betalingen til rettighedshaverne baserer sig på summen af den totale mængde streams eller de enkelte brugeres streams, og umiddelbart skulle man tro at sidstnævnte ville "sprede" udbetalingerne mere ud.
Men på baggrund af data fra WiMP, viser Rasmus Rex' undersøgelse, at denne "per user"-model kun vil være en fordel for de mest populære og mest spillede kunstnere. I modsætning til hvad mange måske har forventet, vil den alternative model altså betyde en økonomisk gevinst for danske kunstnere i top 500 over de mest spillede.
(kilde: Koda)
Læs hele rapporten her! - og tjek også den norske rapport, der har analyseret forbrugsmønstre på WiMP over 4 år, og som dog viser, at en "per user"-model kan betyde en mer-indtægt til norsk musik, men at det er marginalt. Tjek den her!
Og hvis du vil hele vejen rundt om emnet, må du også lige tjekke den engelske musikbranche-analytiker, Mark Mulligans rapport, "Death Of The The Long Tail - The Superstar Economy In The Digital Age" - tjek den her! - og tjek også gerne hans præsentation fra SPOT Music - Film - Interactive, som du finder her!
Tweet
Sitemap