Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

RAW Music #7: SAME BUT DIFFERENT

Oplev The Embla, So so Sofie & Carl & Gry – tre duoer, mand/kvinde, perkussivt, elektronisk og akustisk – i forbindelse med RAW Music #7 under Aarhus Festuge: Same But Different!

Tirsdag d. 2. sept., kl. 20:00 - Råbar/Promus - fri entré!

Som det sikkert er de fleste bekendt, er det i år 50 år siden den første Aarhus Festuge løb af stablen. Og netop årets festuge jubilæums-tema, ”Same But Different”, har inspireret tre nye spændende aarhusianske musikprojekter til at finde sammen til en showcase i RAW Music-rækken i Promus, og som finder sted tirsdag d. 2. september, kl. 20:00 i Råbar, Vester Allé 15, Aarhus.

Her kan du opleve The Embla, So so Sofie og Carl & Gry – tre meget forskellige musikalske udtryk og genrer, men med den fællesnævner, at de alle er duoer med mand/kvinde-besætning, uforskammet smuk kvindelig vokal i forgrunden, men repræsenterede tre meget forskellige musikalske udtryk; perkussivt over elektronisk og til lejligheden akustisk – eller med andre ord: Same But Different!


- ”Til vores showcase aften på Råbar, kommer vi til at være 3 duoer, hver bestående af én kvinde og én mand. Selvom vi rent formmæssigt ligner det samme, er vi meget forskellige i udtrykket, og man vil kunne opleve 3 vidt forskellige måder at udnytte måden at være to på. Vi glæder os” – udtaler Sofie Christiansen fra So so Sofie


The Embla

The Embla vil ind til benet. Skrælle alle de unødvendige lag af og finde det oprindelige. Det inderste. Det autentiske.
I deres søgen efter essensen lader duoen sig inspirere af trommesang fra forskellige folkeslag; inuiter, sioux-indianere, vestafrikanere, samere og mange andre shamankulturer. De tager den nøgne konstellation i trommesangen op og tolker den ind i en nutidig sammenhæng. Nana Cecilie og Frej Lesner har derfor fjernet alt unødvendigt og står tilbage på scenen med en tromme og en stemme. Der er kun essensen tilbage - kun det rå udtryk. Med ærlighed og inderlighed fremmaner duoen et på én gang primitivt og moderne lydbillede - de kalder selv denne genre for ”Savage Pop”.
The Embla har nyligt indspillet EP hos NH Productions, som er tilgængelig på

https://soundcloud.com/theembla

https://www.facebook.com/theembla

So so Sofie

Kemien gnistrer når Sofies både længselsfulde, skrøbelige og smukke sange møder
Mikas' dybe bassynth og elektroniske trommespil i en sammensmeltning af energi
beats og nærvær, der både taler til kroppen og hjernen. Bassen i brystkassen og sangen i øret.
Med vidt forskellig baggrund og inspirationskilder, findes det fælles ståsted i kærligheden til eftertænksom popmusik. Fornemmelser af folk, singersongwriter og alternativ pop blander sig sømløst med electro og endda en snert af r'n'b i numre hvor duo-formatet omfavnes som et kærkommet dogme, der holder fokus på enkle, men effektfulde virkemidler.
Duo'en består af Sofie Christiansen på vokal, omnichord og klaver og Mikas Emil
Søndergaard Eskesen (pt. trommeslager for Peter Sommer og tidligere Lydmor) på
bassynth og elektroniske tromme-pads. De drager lytterne med ind i et billedskabende univers hvor kærligheden sætter sig som det naturlige udgangspunkt.

https://soundcloud.com/sososofie

https://www.facebook.com/sososofie

Carl & Gry


Carl & Gry er en indie-pop-folk duo med rødder i den vestlige del af Jylland. Duoen består af Mikkel Carlsen guitar og Gry Colding vokal. Sammen skriver de sange hvor musikken er komponeret af Carl og tekster og melodier er skrevet af Gry. Denne fordeling skaber en ny lyd der “mødes på midten” og universet der skabes, har fokus på den store lyd, ørehængende sange og melodier der har i sinde at fange hverdagens eventyr i små spiselige dog storslåede sange.
Deres album ”Foreign Land”, der blev udgivet den 24. maj 2014, spilles normalt i orkester opsætning, men denne gang spilles sangene i en minimalistisk duo konstellation i forsøget på at ruske op og vende om på den store lyd, og i stedet lade teksterne og melodierne bære værkerne.

Lyt til Carl & Gry på Spotify: Carl & Gry – Foreign Land - EP

https://www.facebook.com/carlandgry


RAW Music i Promus
Promus har taget initiativ til RAW Music-konceptet med det formål at skabe en ny mini-scene i byen, hvor både publikum og byens musikbranche kan mødes til nye og – forhåbentlig – lidt anderledes koncerter. Med RAW Music giver vi byens musikere og aktører mulighed for at præsentere ny musik og nye initiativer – vi stiller scene, udstyr og sparring til rådighed.

Vi har siden august '11 afholdt 6 RAW Music-sessions med bl.a. Hannah von Bergen og Pil & Liv, Idiotsikker Records-showcase, musiksammenslutningen Dig og Mig og Vi To med bl.a. Live Foyn, Islets Of Dust og Like A Tiger. Endvidere har vi haft tre eksterne kuratorer til at præsentere nyt talent. Sangeren Søren Sko præsenterede sangskriverne Manuela, Bjørg og Dahlerup, og NorthSide’s John Fogde, præsenterede tre nye bands fra Aarhus; Los Illuminados, Ghost Of Belle Starr og Kids In The Wood - og senest har Peter Ramsdal, chefredaktør fra GAFFA, præsenteret Esther Maria, Ladylion og Navneløs - alle aftener med fuldt hus.

Læs mere om RAW Music her:
http://www.promus.dk/raw-music.asp

For yderligere information, kontakt Jesper Mardahl – jesper@promus.dk – 70 22 20 19