Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Vil du med til Eurosonic 2015?

Arbejder du som booker/agent, manager, på festival eller spillested, så skal du med til Eurosonic til januar! Festivalen, der finder sted i Groningen, Holland, fra 14. til og med 17. januar 2015, er en af de vigtigste festivaler for europæisk ”upcoming talent”, og markerer som altid starten på det nye "musik-år". 3200 brancheprofessionelle, 400 festivaler, 300 showcases og over 150 seminarer og konferencer.
Ta' med Promus derned - vi arrangerer "rockchartertur" med fuld akkreditering, adgang til konference og festival, transport t/r (fra Aarhus), samt ophold på de berømte Hotel Boats for 7.000,-!

Eurosonic Festival, der finder sted i Groningen, Holland, fra 14. til og med 17. januar 2015, og er vel nok den vigtigste festival for europæisk ”upcoming talent”.

Festivalen giver hvert år en fin pejling på hvad der kommer til at rykke i Europa – og især på de europæiske festivaler i det kommende år. Således har navne som Mika, Franz Ferdinand, Lykke Li, Ellie Goulding, Marina & The Diamonds, The xx, White Lies, FM Belfast, Sam Smith, Emelie Sandé og ikke mindst en lang række danske bands med især Efterklang og ikke mindst MØ i front m.fl. haft deres første ”europæiske” showcase i Groningen.

Festivalen er den første af branchefestivalerne i en ny sæson, og samtidig mødested for EBU og en lang række internationale organisationer, bl.a. Yourope, der omfatter de største europæiske festivaler og som bl.a. kører det europæiske talentudvekslingsprogram ETEP - European Talent Exchange Program - hvor der tjekkes nye navne fra de forskellige lande ud under festivalen.

Så stort set alt hvad der kan krybe og gå af internationale aktører indenfor live-industrien og især tech-branchen, er samlet i konferencecenteret, De Oosterpoort til januar.

Til næste år byder Eurosonic også et nyt initiativ, EPIC - European Production Innovation Conference & Fair - der er blevet til i samarbejde med netop Yourope.

Det er altså afgjort stedet at være hvis man ønsker at komme tæt på de store aktører indenfor den europæiske live-scene, og derfor arrangerer Promus denne "rockchartertur" med fuld akkreditering, adgang til konference og festival, transport t/r, samt ophold på de berømte Hotel Boats for 7.000,-!

Hvis du vil med, så skriv tilbage til os på info@promus.dk - og senest fredag d. 24. oktober!

Vi samler holdet i en mini-bus og kører fra Aarhus onsdag d. 14. januar og tilbage igen, lørdag d. 17. januar. Tilmelding er bindende, men vi tager forbehold for ændring af priser og evt. aflysning hvis der IKKE kommer deltagere nok.

Læs mere om Eurosonic her

M.h.t. støttemuligheder har MXD løbende ansøgninger på exportstøtte til kunstnere og branchefolk. Check info om MXD her!