Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Basic D.I.Y. - nyt intensivt forløb over 4 moduler - foråret 2015!

Planlægger du at udgive din musik selv, så ansøg vores Basic D.I.Y-kursus, hvor du over 4 aftener i Promus bliver guidet kyndigt igennem hele udgivelsesprocessen fra indspilning, strategi, fundraising, distribution, markedsføring og promotion af en række af vores dygtige mentorer!
Forløbet afsluttes med deltagelse i vores "Meet The Talent"-speed meetings under SPOT Festival 2015

(billede: Amanda Palmer - D.I.Y.-kulturens ukronede dronning, Photo credit: Girlie Action)


På baggrund af musikbranchens mange udfordringer, kombineret med stadig flere nye teknologiske muligheder, vælger flere og flere musikere at gå D.I.Y. – do it yourself-vejen. Især udviklingen via internettet har brudt selskabernes tidligere ”monopol” på produktion og distribution, og der findes i dag et utal af muligheder for at gøre tingene selv.

Men, men, men - uagtet alle mulighederne, er der stadig mange overvejelser, man må gøre sig for at undgå de mange "faldgruber" undervejs. Skal du køre projektet 100% selv?, eller skal du indgå partnerskaber? Har du styr på de rettighedsmæssige forhold?, hvad med distribution og freelancere? Skal vi bruge din udgivelse til at blive signet til et selskab?, og hvor finder du de partnere, der passer dig bedst? Hvordan skal du tænke presse og medier - og hvem er egentlig dit publikum?

Disse - og sikkert mange flere spørgsmål, vil vi forsøge at gi' dig svar på via Basic D.I.Y.-forløbet.

Basic D.I.Y. – bliver et ”hands-on” redskabsforløb for artister/bands/managements m.v. og deres helt konkrete D.I.Y.-projekter. Altså man ansøger forløbet på baggrund af en kommende udgivelse, som vi så tager igennem en række moduler med fokus på: A&R-D.I.Y, strategi, praktisk planlægning, opbyggelse af netværk, markedsføring/presse/sociale medier, samarbejdspartnere, finansiering, crowdfunding (distribution, freelancere, booking m.v.), timing, udnyttelsen af aktiver, udland m.v. Basic D.I.Y. kan sammenlignes lidt med vores mentorordning – men mere på ”hold-basis”.

Basic D.I.Y. kører flg. mandage:

02. februar: 16:00 - 19:00
16. februar: 16:00 - 19:00

02. marts: 16:00 - 19:00
16. marts: 16:00 - 19:00

En række af vores "faste" mentorer, bl.a. Jim Q. Holm/Merger Management, vil være skiftende tovholdere, og så supplerer vi op med flere relevante branchefolk undervejs.

Basic D.I.Y. har et deltagergebyr på: 2.000,- DKR, der inkluderer 1 x branchebillet til SPOT Festival/SPOT+ 2015.

Her får du mulighed for at deltage i vores "Meet The Talent"-speed-meetings, der finder sted, fredag d. 1. maj fra 12:00 - 14:30, og hvor du kan "pitche" dit projekt til bl.a.:

Sarah Sølvsteen/Skandinavian
Martin Rintza/Skandinavian
Henrik Seifert/PDH
Jesper Kemp/Beatbox Booking
Christian Møller/Universal Music
Mads Kjærgaard/Sony Music
Ole Nørup/We Do Management
Jesper Reginal/Crunchy Frog
Thomas Børresen/Soulcamp-Labelmade.


Du ansøger om forløbet på baggrund af et konkret projekt, og sammen med vores mentorer, planlægger vi de fire moduler så de tilpasses de enkelte projekter bedst.

Tjek ansøgningen her - og send den til info@promus.dk - inden fredag d. 23. januar, kl. 12:00

Basic D.I.Y. finder sted i Promus' A-lab, med indgang via Råbar - Vester Allé 15 - Aarhus C!