Promus nyheder
10.10.22:
5.3.22:
26.10.17:
14.12.15:
28.10.12:
21.8.12:
2.1.12:
28.11.11:
20.6.11:
24.1.11:
3.1.11:
22.12.10:
24.11.10:
22.11.10:
27.9.10:
29.4.10:
29.4.10:

Basic Music Management – intensivt kursus i musikbranchen i Promus!

Få en grundig introduktion til musikbranchens mange arbejdsområder, aktører og kringelkroge, når vi fra mandag d. 23. februar udbyder dette forløb, der med et stærkt kyndigt underviserhold ved roret vil tage dig omkring de basale arbejdsområder indenfor management, label, booking, publishing og ”den digitale virkelighed”. Et intensivt forløb, der henvender sig til ny-startede musikbranchefolk, musikere med ”D.I.Y.”-kløe og kommende kandidater til music management-uddannelserne, der ønsker at styrke kompetencer og netværk.

(foto: Den berømte "femte" mand i The Beatles - music manager, Brian Epstein, helt i forgrunden!)

Promus i de sidste år lavet en række forskellige enkeltstående og mere sammenhængende forløb med fokus på særlige områder af musikbranchen – bla.. Promus Publishing Academy, 2017 Agent, Basic start-up m.fl.

Nu giver vi dig mulighed for at få koncentreret og samlet kendskab til de primære funktioner i den overordnede musikbranche, når vi nu åbner for ansøgningerne til vores kommende Basic Music Management-kursus.

Basic Music Management henvender sig til ny-startede musikbranchefolk, musikere med ”D.I.Y.”-kløe og kommende kandidater til music management-uddannelserne, der ønsker at styrke kompetencer og netværk.

Basic Music Management bliver seks moduler med fokuserede nedslag på følgende arbejdsområder indenfor vores branche;

1. Brancheintroduktion - aktører, institutioner og organisationer.
2. A&R, indspilning, udgivelse og distribution.
3. Publishing, music supervision og synch
4. Booking
5. Management
6. Digital distribution, streaming og markedsføring - og ikke mindst metadata

Vi har fået en række branchefolk med stor indsigt og erfaring i de pågældende arbejdsområder til at forestå undervisningen, og de finder sted på følgende dage og tidspunkter:

Mandag: 23. feb. – 16:00 – 19:00:
1. Brancheintroduktion – aktører, institutioner og organisationer v/Jesper Mardahl – Promus

Mandag: 9. mar. – 16:00 – 19:00
2. A&R, indspilning, udgivelse og distribution v/Jesper Bay – Music Matters

Mandag: 23.mar. – 16:00 – 19:00
3. Publishing, music supervision og synch. v/Mette Zähringer – Iceberg Music Group

Mandag: 13. apr. – 16:00 – 19:00
4. Booking v/Bo Andersen - Skandinavian

Mandag: 20. apr. – 16:00 – 19:00
5. Management v/Stefan Facius – Heartbeat Booking & Management

Mandag: 27. apr. – 16:00 – 19:00
6. Digital distribution, streaming og markedsføring - og ikke mindst metadata - Christian Taagehøj/Manager - Sleep Party People

Det er gratis at deltage i forløbet, og ved fremmøde til alle moduler får du mulighed for at købe din SPOT Festival/SPOT+ - festival & seminar-billet med rabat! Normal-pris: 725,- (+gebyr) – Basic Music Management-pris: 500,- (+gebyr). (OBS! Begrænset antal billetter til rådighed!)

Her får du mulighed for at deltage i vores "Meet The Talent"-speed-meetings, der finder sted, fredag d. 1. maj fra 12:00 - 14:30, og hvor du kan "pitche" dit projekt til bl.a.:

Sarah Sølvsteen/Skandinavian
Martin Rintza/Skandinavian
Henrik Seifert/PDH
Jesper Kemp/Beatbox Booking
Christian Møller/Universal Music
Mads Kjærgaard/Sony Music
Ole Nørup/We Do Management
Jesper Reginal/Crunchy Frog
Thomas Børresen/Soulcamp-Labelmade.

Basic Music Management finder sted i Promus, A-lab, Vester Allé 15 - Aarhus (indgang via Råbar fra åsiden).

Send os din ansøgning med et par linjer om dig selv, erfaringer og forventninger - inden onsdag d. 18. februar, kl. 12:00.

Du kan hente ansøgningsskemaet her: /files/BASIC_MUSIC_MANAGEMENT._ansoegning2015.doc - og sende det til info@promus.dk